Nu er madsamling også kommet til Nordjylland

Gården Ny Vraa udenfor Tylstrup i Vendsyssel er, og har i flere år mest været forbundet med piletræer i alle afskygninger. Men i den seneste måneds tid er der kommet nye varer i gårdbutikken. I slutningen af juni kunne Lise Bach således for femte gang holde madsamling på gården. 
Her har hun sammen med hendes mand, Anders, opstartet konceptet, hvor medlemmer af den lokale samling kan købe alt lige fra ost over kød til frugt fra lokale producenter, der leverer på ugebasis.
Det har taget parret et år at starte madsamlingen i Tylstrup op, for også her tager ting tid. Men der har været rimelig aktivitet ved de første udleveringer.
- Vi er egentlig fortrøstningsfulde, for det er et langt tilløb, der skal til, og vi er jo i Nordjylland, så vi skal lige i gang først - det tager lidt tid, siger Anders Bach. 
Madsamling Tylstrup har 200 medlemmer, der har mulighed for at vælge varer på samlingens hjemmeside på internettet, der så bliver leveret til den enkelte madsamlingsvært en gang om ugen. 

Svært at få nye producenter

Producenterne - dem er der 12 af - får 80 procent af omsætningen, mens madsamlingsværten og forretningen på landsbasis ligeligt deler de sidste 20 procent af prisen på hver vare. 
I Tylstrup har det været en udfordring at få tilknyttet tilstrækkeligt med producenter, men tingene går i den rigtige retning.
- I og med, at vi har været de første i Nordjylland, er det klart, at vi har skullet bruge meget tid på at kontakte producenterne, for de har heller ikke kendt til konceptet, og har nok haft en vis nordjysk skepsis. Men det er også fint nok, siger Lise Bach.
Ifølge hende er der flere fordele ved at være producent, når man er blevet godkendt.  
- Så kan man faktisk levere til flere madsamlinger, så hvis man starter en ny madsamling op i nærheden af samlinger, der er der i forvejen, så er det bare med at kontakte de producenter, der har deres sortiment på portalen i forvejen, siger Lise Bach.

Økonomien kendes ikke på forhånd

Nu kunne man gå rundt og tro, at madsamlingskonceptet er drevet af en lyst til at konkurrere med større spillere på fødevaremarkedet, med fokus på indtjening og profit. Men sådan hænger tingene ikke sammen, fortæller Søren Kielgast, der er direktør for Madsamling Danmark.
- Det eneste, vi ikke sælger det på, er økonomi. For det er svært for os på forhånd at sige til en vært, at vedkommende kommer til at tjene så og så meget, hvis det ikke viser sig at holde i den sidste ende. Det vil vi ikke stå til mål for, siger han og fortsætter:
- Det er fuldstændigt den enkelte værts evne til at forstå at tiltrække de rigtige producenter, samarbejde med producenterne, markedsføre de ugentlige udbud af varer, og gøre det interessant og spændende. Og de værter, der evner det, får en bedre madsamling, og tjener flere penge, og dem, der ikke er så gode til det, tjener knapt så meget, lyder det fra Søren Kielgast.
Han oplyser, at der typisk går mellem tre og fem måneder, fra man udtrykker interesse for at være madsamlingsvært eller producent i konceptet, til man kommer i gang.

Passionerede mennesker og gode råvarer

En ting går igen, når han skal sammenligne de enkelte madsamlingsværter. 
- Det er passionerede mennesker, som brænder for gode råvarer, gode fødevarer, og som gerne vil have den her rolle som dem, der er med til at binde noget sammen lokalt. Jeg kan huske, at jeg snakkede med vores første værtspar, Jesper og Birgitte i Vordingborg, som sagde at det var pudsigt, at når de gik rundt nede i byen, var der så mange, der lige skulle hilse på dem, siger Søren Kielgast.
- De er blevet nogle, som folk kendte på den gode måde, fordi de skaber noget aktivitet, og noget udvikling, producenterne får omsætning, og så er der ugentlige opsamlingsevents med markeder, smagninger og andre ting. Det er iværksætterprofiler, tilføjer han. 
Den beskrivelse kan Anders Bach godt genkende. 
- Vi er nok alle sammen lidt madnørder, når det kommer dertil. Både med at lave mad, eksperimentere i køkkener, gå op i kød og kvalitet, dyr. Ofte snakker vi racer, fedtsammensætninger og intramuskulær fedt, Alt det her, som jeg synes, der er sjovt at nørde i, siger han. 

Friske varer i nærheden er sagen

På Ny Vraa mærker Lise Bach til den tilfredshed, hendes medlemmer udtrykker for de varer, der bliver udbudt. For det er vigtigt, at kvalitet, nærhed og friskhed spiller sammen for medlemmerne, oplever hun.
- Folk kan godt lide det her med, at det er lokalt produceret. Det giver mening, at man kan købe marmelade med hyben plukket lige nogle få kilometer herfra. Og det giver mening, at det er friske varer, siger Lise Bach og fortsætter:
- Det gælder for eksempel de grønsager, vi sælger nu. Der har producenterne to dage før madopsamling fået en besked om, at »du har solgt de og de produkter«, så de salater, der bliver hentet om torsdagen er typisk høstet dagen før, og så leveret her. Og der er bare en stor forskel rent smagsmæssigt i forhold til at gå i købmanden og købe iceberg salat eller gulerødder.
Efterspørgslen på Ny Vraa Madsamling er mangeartet. 
- Nordjyder er jo rigtig glade for kød. Og de er glade for gris. Der er røget mange ribbenstege igennem, faktisk også meget hakket kød. Vi har også fået en super ostepige med, som har et kæmpe udvalg samlet af de lokale mejerier, som hun så kan levere herud til, fortæller Anders Bach.

Plads til flere

På landsbasis er der 32 madsamlinger indenfor konceptet, der enten er oprettet eller er på vej til at komme igang. Men ifølge Anders Kielgast er der mulighed for en yderligere udbredelse af konceptet. Men det er ikke kun et spørgsmål om at udvide gesjæften for enhver pris.
- Jeg ville ikke have haft spor imod at have flere, men ting tager tid. Vi har været i gang i lidt over et år siden vi startede den første, og jeg synes, at det er et udmærket niveau nu. Man kan sige, at hele vores maskineri med opstart er mere velsmurt nu, end den var for et år siden, så jeg tror, det kommer til at gå lidt hurtigere med udrulningen fremadrettet, siger Søren Kielgast.
- Men det er også vigtigt, at producenterne hele tiden kan følge med, og vi skal hele tiden kunne sikre en god og tilfredsstillende omsætning for de enkelte producenter. Det er jo lige så vigtigt. Så for os handler det ikke hele tiden om, at nu skal vi bare åbne, åbne, åbne, vi skal gerne åbne og sikre gode madsamlinger, lyder det fra den danske landedirektør. 
Ifølge Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH, red.) handlede danskerne i 2017 for 114,6 milliarder kroner, men af de cirka 176 millioner handler, var det kun godt 4 procent, der faldt indenfor kategorien dagligvarer, mad og drikke.
Ifølge Søren Kielgast er der endnu ikke helt økonomi nok i de danske madsamlinger til at man kan leve af konceptet udelukkende som producent eller som madsamlingsvært. 
- Typisk har en vært to eller tre andre projekter, som de kører, og så har de en madsamling ved siden af. Det kan også være en producent, og samtidig er madsamlingsvært.
Madsamling startede i Frankrig i 2010, og er i dag udbredt i ni lande.