Af Ib W. Jensen, formand for Fyns Familielandbrug

»Hvorfor er lykken så kort, og hvorfor er lykken så lunefuld« lød en gammel vise. Ordene kunne passende gælde for landbrugets udkomme de seneste år.

Efter flere uheldige år kom et fornuftigt 2017, hvor de fleste kunne se sig tilfredse. Nu i 2018 kniber det igen med mulighederne for at få sammenhæng i tingene.

For de fleste planteavlere gik det ikke så galt endda. Sådan i runde tal høstede mange 30 procent mindre, men fik meget af det hjem igen ved højere priser. Og selve høsten var den nemmeste i mands minde med korn, der stod op og var tørt.

De, der virkeligt kom i klemme, var alle husdyrproducenterne. Mange havde slet ikke avlet foder nok, og må nu ud og købe til høje priser. Det gælder ikke mindst i den økologiske produktion.

Statsgaranterede lån var løsningen

I vores nabolande har regeringerne været ude med kontant støtte. Godt for dem, men et eller andet sted gør det vel netop vores situation endnu værre.

Egentlig er vi vel heller ikke meget for almisser. Derimod kunne familielandbrugets forslag med at lade vækstfonden gå ind med statsgaranterede lån til dem, der trængte, have været en rigtig god løsning. Det havde givet landmanden likviditet her og nu - uden påvirkning af de eksisterende lån. Det havde været en håndsrækning fra Folketinget med hjælp til selvhjælp.

Da ordningen i sin nuværende form er godkendt af EU, kunne det hurtigt sættes i værk til gavn for lige netop dem, der trængte. Vi har ikke helt givet op endnu, men det ser svært ud.

Godt for generationsskiftet

Et sted, hvor der endelig har været lidt succes, er omkring pantebrevsmodellen, hvor ejendomsavancen ved salg kan sættes på et pantebrev, således at sælger ikke her og nu skal betale den. Betalingen bliver så betalt over for eksempel 10 år.

Det betyder, at køberen ikke skal ud og skaffe denne kapital ved købet. Det er en stor fordel for både køber og sælger og næppe et tab for staten, selv om de stiller det sådan op. Jeg håber virkeligt, at det kan være med til at få et generationsskifte i gang, hvor sælger og køber gerne vil det.

1.000 km er for lidt

Så har miljøministeriet lige meldt ud, at cirka 1.000 kilometer vandløb skal tages ud af vandplanerne. Det er slet ikke nær så meget, som vi havde håbet på. Jeg kan kun opfordre til, at dersom man har et vandløb, der ofte løber tør om sommeren og som ikke er taget ud, så bør man indsende høringssvar inden tidsfristens udløb den 25. januar.

Det er også helt tåbeligt at smide mange penge, sten og grus ud i vandløb, der ikke er vand i hele året. Lad os dog bruge pengene, hvor det kan gavne og give mere natur og biodiversitet.

Nu skal vi se fremad mod 2019. Her er der heldigvis gode tegn i sol og måne på, at især kød- og mælkepriser går nordover igen. Det vil være med til at give noget optimisme i erhvervet igen.

Hermed ønskes et godt nyt år for alle.