For Oluf Bosen har etableringen af en gårdbestyrelse af seniorer fra forskellige erhverv været hans bedste beslutning hidtil. - Det tvinger mig til at have styr på mine tal og strategier hele tiden og til at kunne forklare dem, siger han.
Er det lettere at være landmand i Sverige end i Danmark?
Oluf Bosen er en ung, svensk landmand, der driver en 450 hektar stor, moderne bedrift nord for byen Kalmar nær den østsvenske kyst.
- Vi slagter årligt omkring 500 fedetyre og producerer godt 1,5 millioner kyllinger, fortæller han over kaffen i det hyggelige køkken i det rødmalede og meget svenske stuehus.