Vinterhvede skal gødes ud fra erstatningsprincippet

Gødskning af vinterhvede skal især fokuseres omkring vækststart, hvor afgrøden fra medio marts til medio april optager 70 procent af dens totale fosforbehov.

Chefagronom Jesper Juul Ulnitz, Yara anbefaler, at der er fosfor til rådighed ved vækststart i marts måned. Det kan for eksempel være ved at tildele 450 kg pr. hektar af YaraMila Starter efterfulgt af YaraBela Axan i henholdsvis ultimo april og midt maj. Foto: Infovideo Yara
Chefagronom Jesper Juul Ulnitz, Yara anbefaler, at der er fosfor til rådighed ved vækststart i marts måned. Det kan for eksempel være ved at tildele 450 kg pr. hektar af YaraMila Starter efterfulgt af YaraBela Axan i henholdsvis ultimo april og midt maj. Foto: Infovideo Yara

Tekst: Henriette Lemvig

Vinterhvede har en relativ lang vækstsæson, hvilket giver den mulighed for at afsøge et større rodvolumen. Vinterhvede er i foråret derfor ikke så følsom for lettilgængeligt fosfor og kalium, hvorfor man kan planlægge at gøde med den mængde fosfor og kalium, som man forventer at fraføre med vinterhvede.

- Fra midten af marts til midten af april optager vinterhveden cirka 70 procent af dens totale fosforbehov, hvorfor der skal være noget fosfor til rådighed ved vækststart i marts måned, siger chefagronom Jesper Juul Ulnitz, Yara og anbefaler som god gødningsstrategi til vinterhvede at bruge en kraftig NPK-gødning til vækststart.

- Det kan for eksempel være YaraMila Starter, der indeholder 18 procent kvælstof, 5 procent fosfor og 11 procent kalium, magnesium, svovl og bor, siger han.

 

Fosfor- og kaliumbehov dækkes

Ved at tilføre 450 kg pr. hektar tilføres hveden, ifølge chefagronomen, cirka 30-35 procent af dens kvælstofbehov samtidig med, at fosfor- og kaliumbehovet som udgangspunkt dækkes. Efterfølgende kan der tildeles kvælstof af to omgange senere i vækstsæsonen.

Viser jordprøver et større behov for fosfor og kalium, eller regner man med at skulle høste relativt store udbytter, kan en strategi med en YaraMila 21-4-10 være en mulighed, da man her tilfører relativt mere fosfor og kalium.

- Ved høst af ni tons hvede samt halm skal man regne med at bortføre 30 kg fosfor og 100 kg kalium pr hektar. Hvis jordprøverne viser et lavt niveau af disse næringsstoffer, bør der tilføres mere, end der bortføres – ellers tæres der på jordens ressourcer og frugtbarhed, lyder det.

 

Læs også

Rådgiver klar til at gå hele vejen i sag om overgødskning
Seges: Ikke den første sag
Frikendt for overgødskning: Landmand slipper for at bøde for rådgivers fejl
Yara er klar med store garantier
Små justeringer til gødskningsreglerne for 2019/2020
Ny satellitbaseret tjeneste til præcisionsgødskning