Halmformand vil holde regeringen op på klimaløfter

I disse dage mejetærskes der på livet løs over hele landet. Og det er nu, planteavlerne skal beslutte sig for, om halmen skal snittes eller presses.

- Umiddelbart er det et år, hvor der er halm nok. Og set i lyset af et vådt 2017 og et tørt 2018 er vi i år i en helt anden situation. Derfor er det også aktuelt at spørge, om man skal snitte eller presse, siger formanden for Danske Halmleverandører, landmand Hans Stougaard og tilføjer:

- Mit svar er, at vi fra branchen kommer til at servicere både husdyrproducenter og halmfyrede varmeværker. Men vi har også brug for, at politikerne kommer på banen. Vi hilser det således velkomment, at vi har en regering, der er så optaget af klimaet, som tilfældet er. Vi har noteret os alle klimaløfterne i valgkampen. Og de løfter vil vi naturligvis holde regeringen op på. Det sker omgående, nu når alle er retur fra ferie.

Godt halmår

Hans Stougaard understreger således, at der er rig mulighed for at sende endnu mere halm ind i den danske energiproduktion, end tilfældet er i dag.

- Vi har den CO2-neutrale vare. Og det vil vi naturligvis gå i brechen for at få forklaret den nye regering. I dag er det jo således, at en del værker fyrer med træflis, og her har vi et bedre alternativ, der er klimavenligt, pointerer Hans Stougaard.

Halmformanden vurderer, at der er tilstrækkeligt med halm på markerne til, at der kan opbygges en halmbuffer, så man har lidt at tære på i dårligere halmår end i år.

Biomasse til klimadebat

Ifølge Klimarådet udgjorde vedvarende energi i 2018 omkring en tredjedel af Danmarks såkaldte udvidede, endelige energiforbrug. Heraf tegner biomasse sig for omkring 16 procentpoint, mens vindmøller står for 7 procentpoint.

Afbrænding af biomasse er langt fra altid så CO2-neutral, som vi bilder os ind, og det gælder i særdeleshed træpiller, har det blandt andet lydt fra en videnskabelig komité under Det Europæiske Miljøagentur.

Samme holdning har senest lydt fra Klimarådet i Danmark. Herfra har man pointeret, at biomasse ofte udleder mere CO2 end kul, og at der ikke er styr på, om afbrændingen af biomasse i form af importeret træflis fører til genplantning af de træer, der typisk importeres fra de baltiske lande og Rusland.

- Man skal have lavet et udredningsarbejde, hvor det bliver præciseret, hvornår vi kan regne med, at den biomasse, vi bruger, rent faktisk er klimavenlig. Og den biomasse, der ikke lever op til de kriterier, skal pålægges en CO2-afgift på samme måde som kul, olie og naturgas, lød det sidste år fra Klimarådets formand Peter Birch Sørensen.

43 procent importeres

Danmark er unik ved, at 43 procent af vores biomasseforbrug er importeret. Typisk i form af træflis.

- Det glade budskab er, at vi kan tilbyde god, stabil forsyning af CO2-neutral halm, der vokser lige her på vores danske marker. Og vi er parat til at indgå langsigtede kontrakter.

- Men det er nu, man aktivt skal tage stilling. Hos landmanden til, hvorvidt man slår halmsnitteren til på mejetærskeren eller ej. Og hos den klimafokuserede regering om, hvorvidt man vil fyre CO2-neutralt eller ej, siger halmformand Hans Stougaard.

Uenighed om træs CO2-påvirkning

Ifølge en række aktører i træbranchen, som står bag Danmarks Træportal, er træ imidlertid verdens mest klima- og miljøvenlige råstof. Blandt andet fordi det er CO2-neutralt.

På træportalen argumenteres således for, at brug af træ næsten ikke belaster atmosfæren med ekstra CO2, heller ikke når træet udnyttes til energi ved afbrænding.

Forklaringen er, at træer fjerner CO2 fra luften, mens de vokser. Når træ derefter brændes eller rådner, frigives denne CO2 igen og kan optages af andre træer, påpeges det blandt andet.