Grovfoderets værdi

Sommeren går på hæld, og for mange heste betyder det snart et skift fra grønne marker til fodring med hø eller wrap. Det er også den tid på året, hvor det kan være en god idé at få lavet en grovfoderanalyse, hvis man ikke allerede har den.

Grovfoderet udgør som regel størstedelen af hestens foder, og derfor har næringsindholdet stor betydning for resten af foderplanen. To baller hø, der umiddelbart ser ens ud, kan have meget forskellige næringsindhold, og derfor er en grovfoderanalyse den eneste måde at få viden om indholdet.

Inden vi går helt over til vinterfodring, kan det sidst på græsningssæsonen være nødvendigt at supplere med ekstra foder for fortsat at dække behovet for protein og energi.

Mange heste har det rigtig fint med lange foldtider, selvom det bliver lidt koldere om natten, og derfor giver det ofte god mening at bibeholde græsningen. Men når græsset bliver ældre, bliver det mere strukturrigt og ufordøjeligt, ligesom indholdet af f.eks. energi og protein falder – og det skal vi tage højde for ved at supplere med ekstra foder efter behov.

Hvad fortæller årets grovfoder?

I år har vi analyser fra 357 grovfoderprøver, og de viser i grove træk samme tendens som sidste år. I gennemsnit indeholder prøverne 7,9 procent råprotein og 0,53 FE pr. kg tørstof. Sukkerindholdet ligger i gennemsnit på 13,8 procent af tørstoffet.

Vi ser en betydelig variation i næringsindhold, hvor råproteinindholdet spænder fra 3,1 til 19,4 procent af tørstoffet, mens energiindholdet varierer fra 0,3 til 0,7 FE pr. kg tørstof.

Sukkerindholdet spænder helt fra få procent og helt op til 24,3 procent af tørstof. Det er ret store forskelle. Et grovfoder i den ene ende af skalaen kan give hesten en helt anden forsyning af energi og protein end et grovfoder i den anden ende – selvom begge dele ser ud og dufter som almindeligt godt hø.

Energiindholdet er noget af det vigtigste at kende. Et grovfoder med høj fordøjelighed og meget energi kan være tilstrækkeligt eller for meget til den nøjsomme hest, mens det måske stadig ikke giver energi nok til den hest, der skal øge huld eller præstere i sport.

Et højt sukkerindhold kan være problematisk for den nøjsomme eller forfangne hest, mens en normal hest i træning ikke kræver det samme stringente fokus på sukkerindholdet.

Det er vigtigt, at man altid sammenligner sukkerindholdet målt i tørstof, da det muliggør sammenligning på tværs af prøver uden samtidig at skulle forholde sig til tørstofindholdet.

Det gennemsnitlige proteinindhold ligger – ligesom sidste år – i den lave ende, og mange vil have brug for at supplere med ekstra protein via krybbefoderet. Her er det vigtigt, at man får valgt det suppleringsfoder, der passer til hestens behov.

En nøjsom eller overvægtig hest skal have så lidt ekstra energi som muligt, mens f.eks. en varmblodhest i fuld træning kan få et proteinsupplement med mere energi i.

Hvornår er hesten tyk?

Mange hesteejere er måske lidt bange for, at deres hest bliver for tynd, og derfor sørger de for, at den får alt, hvad den har brug for – og lidt til.

Vi ser en generel tendens til, at mange fritidsheste er for tykke, og det kan med tiden gøre livet sværere for både hest og ejer, fordi overvægt giver større risiko for følgesygdomme. Og lad mig én gang for alle slå fast, at fylde ikke altid er lig med muskler, og at muskulatur ikke kan opbygges ved fodring alene – der skal arbejde til.

For at passe bedst muligt på hesten bør man derfor starte med at kigge på sin hest og vurdere, om den har brug for flere eller færre kalorier.

Derefter tager man grovfoderanalysen i betragtning, og så er det pludselig lettere at være objektiv i valget af det optimale suppleringsfoder, som bidrager med det, hesten mangler – og ikke mere end det.