Fynsk hestemand hædret

Dansk Varmblod har overrakt frivilligpris til Kurt Kamuk.

Kurt Kamuk fra Svanninge er blevet tildelt prisen som Årets Frivillig 2020. Det skete, da Ridehesten og Dansk Varmblod overraskede ham under kåring af hingstene på Stutteri Ask. Det oplyses på Varmblod.dk.

Frivillige i Dansk Varmblod yder et stort arbejde, som har betydning ikke alene for regionen og medlemmerne i regionen, men også for forbundet som helhed. Derfor besluttede Ridehesten og Dansk Varmblod i slutningen af 2020 at indstifte en ny pris, som lige netop hædrer de mange frivillige ildsjæle, som forbundet ikke kan leve uden.

- Kurt har gjort et helt fantastisk stykke arbejde for DV og regionen i mange år. Han er varmblodsmenneske helt ind til benet, og han er der altid, hvis man har brug for hjælp. Kurt, du er en vinder, og du har så meget fortjent det. Tusind tak for indsatsen gennem mange år, lød det fra Inge Madsen fra region 3, da hun overrakte prisen til Kurt Kamuk under Dansk Varmblods kåring af hingste på Stutteri Ask.

Læs også

Følauktion med international interesse
Stråfoder og beskæftigelse til hesten natten lang
Klar til Brahetrolleborg