Hestekongres er tilbage
Efter nogle år med nedlukninger, er det nu igen muligt at komme til Hestekongres.

Formand Hans Marius Jørgensen (tv) og Jørgen Kold, chefkonsulent hos Seges fotograferet til Hestekongres 2018. Begge er igen på banen her i 2023. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Hestekongres 2023 afholdes lørdag den 28. januar på Hotel Comwell i Kolding.
Som tidligere år vil Landsudvalget for Heste og Seges aflægge beretninger om formiddagen, mens eftermiddagen vil være reserveret til spændende faglige indlæg.
I år vil det således være muligt at høre nyt om emner indenfor hestens sundhed, hestens reproduktion eller administration af hestehold. Konkret er der emner om forfangenhed – hvorfor, hvordan og hvornår og hvad kan man gøre? Årsager til abort hos danske heste og mavesår hos heste samt dyresundhedslovens krav til CHR, miljøhåndtering og foderplanlægning.
Der er tilmeldingsfrist den 20. januar.