Nu er det slut med den danske model for gårdslagtning

Nye EU-regler for slagtning af dyr er netop trådt i kraft, hvilket betyder, at den tidligere danske gårdslagtningsmodel bortfalder. Det betyder blandt andet, at døde dyr skal køres til et slagteri, hvis de aflives på bedriften.

Torsdag den 9. maj trådte der nye regler i kraft for slagtning på bedriften. Det skyldes en ny EU-lovgivning, som betyder, at den hidtidige danske model, der gav mulighed for gårdslagtning, bortfalder. Det oplyser Fødevarestyrelsen .

De nye regler betyder, at slagtning på bedriften af alle dyr - bortset fra opdrættet vildt, bison og nødslagtninger - fremover skal foregå efter de allerede eksisterende regler for slagtning af »uhåndterbare dyr«.

Sendes døde til slagteriet

De nye regler betyder i praksis, at der maksimalt kan slagtes tre stykker hest eller kvæg, seks grise eller ni får eller geder ved én lejlighed, oplyser Fødevarestyrelsen, der definerer »en lejlighed« som en begivenhed, hvor man »maksimalt afliver og afbløder det i forordningen fastsatte antal dyr og læsser dem på et egnet transportmiddel, der er under slagteriets autorisation«. Når pålæsningen af dyrene er færdiggjort og certifikatet er udstedt, er lejligheden afsluttet, og en ny kan begynde.

Inden slagtningen skal en embedsdyrlæge foretage inspektion og overvåge slagtning og afblødning. Desuden skal det transportmiddel, der herefter transporterer dyrene til slagteriet være under slagteriets autorisation, oplyser Fødevarestyrelsen.

Andre alternativer

Hvis man hellere vil etablere sit eget slagteri, er det muligt, men det vil kræve, at slagteriet autoriseres af Fødevarestyrelsen.

Hjemmeslagtning, hvilket vil sige, at man slagter til eget forbrug, må man dog fortsat gerne fortage uden myndighedernes inspektion, men hvis man slagter til sin egen husholdning, må man ikke sælge eller dele kødet med andre.

Man kan læse mere om de nye regler på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Læs også