Landmand vinder principiel sag mod styrelse
En landmand har vundet en sag over Landbrugsstyrelsen, hvor myndighederne havde krævet millioner tilbage og udelukket ham fra nye støtteordninger. En simpel regnefejl kan ikke sidestilles med forsøg på svig, fastslår Miljø- og Fødevareklagenævnet.
En sag om støtte til opførelsen af en svinestald, der fik alvorlige konsekvenser for ansøgeren, er nu endt med en dom i Miljøklagenævnet til fordel for landmanden. Dette foto har ikke noget med den konrekte sag at gøre. Arkivfoto
En teknisk fejl i en støtteansøgning endte med at udløse nogle af EU-rettens hårdeste sanktioner – men det skulle aldrig være sket. Det slår Miljø- og Fødevareklagenævnet nu fast i en principiel afgørelse, der giver en landmand medhold i en sag mod Landbrugsstyrelsen.
Sagen begyndte tilbage i 2016, da landmanden søgte støtte til opførelse af en ny slagtesvinestald. Året efter fik han tilsagn, og i 2018 anmodede han om udbetaling af støtten.
Men efterfølgende vurderede styrelsen, at det oplyste antal stipladser ikke stemte overens med virkeligheden. Ifølge myndighederne var der etableret færre pladser end angivet, og det udløste krav om tilbagebetaling, bortfald af tilsagnet og udelukkelse fra støtte i to år. Derudover blev sagen politianmeldt.
Rådgivers parentesfejl udløste sanktioner
Men fejlen viste sig at være teknisk og uskyldig. Den skyldtes en forsimplet regnefejl i en formel udarbejdet af landmandens eksterne rådgiver – nærmere bestemt en manglende parentes, der medførte et for højt resultat.
Ifølge Hans Sønderby Christensen fra advokatfirmaet Sønderby Legal, der førte sagen på landmandens vegne, er det netop sådanne fejl, EU-retten ikke betragter som strafbare:
- Simple regnefejl anses EU-retligt som for sanktionsfri tilsidesættelser. De må ikke forveksles med sanktionsbårne overtrædelser i ond tro. Ret skal være ret – også i landbrugets virkelighed, udtaler advokat Hans Sønderby Christensen, der har speciale i EU-ret.
På vegne af landmanden indgav Sønderby Legal en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet med henvisning til proportionalitetsprincippet og EU-domstolens praksis om god tro og hændelige fejl. Nævnet gav medhold.
Myndigheder skal foretage konkret vurdering
I afgørelsen lægger nævnet vægt på, at fejlen havde en veldokumenteret årsag, og at landmanden hverken havde forsøgt at opnå uberettiget støtte eller handlet uagtsomt. Der var dermed ikke tale om falske oplysninger i EU-retlig forstand.
Samtidig pointerer nævnet, at artikel 35, stk. 6 i EU-Kommissionens delegerede forordning nr. 640 kun må anvendes efter en konkret vurdering. Det er ikke tilstrækkeligt at anvende bestemmelsen automatisk, blot fordi en teknisk fejl forekommer.
Ifølge specialjurist Christian Kjær Olsen fra Sønderby Legal har afgørelsen vidtrækkende betydning:
- Det er nu fastslået, at det har en retlig konsekvens, når myndighederne griber til de hårdeste sanktioner uden tilstrækkelig juridisk og proportional afvejning. Det er en vigtig påmindelse om, at god tro, hændelige fejl og reel opfyldelse af støtteformål ikke må håndteres som formalistisk og automatiseret administration, lyder det fra Christian Kjær Olsen.
