Rensning af drikkevandet har lange udsigter i Aalborg
Aalborg Kommune vil sænke nitratindholdet i grundvandet, men rensning af drikkevandet kan ifølge Aalborg Forsyning tidligst begynde fra 2032, skriver medie.

I Aalborg Kommune har man siden 2025 haft intention om at sænke niveauet til 15 milligram pr. liter, da kommunen har en af de højeste koncentrationer af nitrat i grundvandet i Danmark. Foto: Colourbox
Rensning af nitratramt drikkevand i Aalborg Kommune har lange udsigter. Ifølge TV 2/Nord kan rensning nemlig først sættes i gang fra 2032.
Det sker samtidig med, at staten anbefaler at sænke grænseværdien for nitrat i grundvandet fra 50 milligram pr. liter til 6 milligram pr. liter.
I Aalborg Kommune har man siden 2025 haft intention om at sænke niveauet til 15 milligram per liter, da kommunen har en af de højeste koncentrationer af nitrat i grundvandet i Danmark.
Ifølge TV 2/Nord estimeres nitrat årligt at være direkte skyld i 130 kræfttilfælde. Heraf er 74 tilfælde borgere fra Aalborg Kommune.
Pernille Stampe Jakobsen, chefkonsulent ved Aalborg Forsyning, oplyser til TV 2/Nord, at rensning af vandet først kan begynde fra 2032.
Meget lidt der virker
Mediet har desuden spurgt lektor i miljøvidenskab, Peter Roslev, om mulighederne for at rense drikkevand i private hjem.
- Det korte svar er, at der findes meget få ting, der virker, og de ting, der måske virker, vil være meget komplicerede at bruge og kan i nogle tilfælde gøre problemet værre, siger han til TV 2/Nord.
Peter Roslev peger på, at der samlet er tilført mere nitrat, end der er blevet brugt i de områder, hvor der er problemer med grundvandet. Han fremhæver behovet for bedre beskyttelse af grundvandsoplande.
På kort sigt findes der ifølge lektoren rensningsmetoder, som fungerer på vandværker, men ikke i private hjem. En af metoderne er valgt af Aalborg Forsyning.
Ifølge TV 2/Nord er otte nordjyske kommuner særligt udfordret af højt nitratindhold i drikkevandet. Det gælder Aalborg, Thisted, Jammerbugt, Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Vesthimmerland og Rebild.
Splid og samråd
-
Ifølge B.T. viser interne mails, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kritiserede Miljøministeriets drikkevandsrapport før offentliggørelsen
-
Rapporten konkluderer, at et forbud mod sprøjtemidler i grundvandsområder er billigere end rensning. Et forbud anslås at koste 360 millioner kroner årligt, mens rensning vurderes til 6 til 18 milliarder kroner
-
En kontorchef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skrev ifølge B.T., at konklusionen ikke var fagligt understøttet, og ministeriet ønskede ikke at fremgå som deltager i rapporten
-
Sagen har ført til, at Enhedslisten og SF har kaldt fødevareminister Jacob Jensen i samråd, fordi partierne beskylder ham for at forsøge at stoppe rapporten ud fra et politisk mål
Svært at overholde
Tilbage i december skrev Effektivt Landbrug om ekspertpanelets anbefaling om en ny grænseværdi. Her reagerede Landbrug & Fødevarer afventende. Katrine Barnkob Lindgreen, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer Vand & Natur, pegede på, at en grænse på 6 milligram pr. liter i visse dele af landet ville være vanskelig at overholde, ikke kun for landbruget, men også på udyrkede arealer og i områder med kalkholdig undergrund som omkring Aalborg, hvor nitratniveauerne naturgivent ligger højere.
Landbrug & Fødevarer fremhævede samtidig, at erhvervet gennem en årrække havde reduceret kvælstofudledningen, og at de 23 lokale treparter arbejdede videre med lokale omlægningsplaner.










































