Kvægbrugskonsulent Jesper Hagelund fra VKST melder om rigtig gode udbytter i græsset på første slæt. Men man skal ikke glæde sig for tidligt.

- Første slæt har jo strækket sig over en lang periode i år på grund af regnen i maj, så vi vil nok opleve en stor spredning på kvaliteten af græsset. Men det vil analyserne vise hen over de næste måneder, siger Jesper Hagelund.

Netop på grund af den ekstraordinære våde og kolde maj, er der forskel på, hvornår der er blevet høstet første slet. Nogle har høstet første slæt midt i maj, og andre først i starten af juni. Derfor lyder Jesper Hagelunds bedste råd også, at man skal huske de fire uger.

- Det vigtigste er tiden. At der går fire uger mellem første og andet slæt, siger kvægbrugskonsulenten, og giver et råd mere med på vejen til dem, der allerede har taget andet slæt.

- Har man taget andet slæt, skal man være opmærksom på tørken lige nu. Der er kommet lidt regn sydpå, men længere oppe på Sjælland, vil det være en god idé lige at vende gødningsstrategien med sin planteavlskonsulent, da det muligvis er bedre at udsætte gødningen lidt.

Lille forskel på majs

På majsen er det nogenlunde samme billede som ved græsset. Her har den store mængde regn og lave temperatur i maj også været en faktor, hvorfor såningen af majsen har strækket sig ud over både starten, midten og slutningen af maj.

- Såningen af majsene har strækket sig over en lang periode, og vi kan nu se, at de majs, der blev sået tidligt, har været længe om at komme op på grund af den kolde og våde jord, fortæller Jesper Hagelund.

- De sentsåede majs er til gengæld kommet hurtigt op, og der er næsten ingen forskel på tidligt og sentsået majs nu, lyder det videre fra Jesper Hagelund, der nu krydser fingre for en god, varm sommer, så en sen såning kan blive kompenseret af noget godt vejr de næste par måneder.

Hold øje med rågerne

Jesper Hagelund og kollegerne i VKST har oplevet flere, der har sået majsen på ny, fordi den er blevet ædt af råger, og har derfor en opfordring til landmændene.

- Vi har ikke helt et overblik endnu over omfanget rågeskader. Derfor vil vi gerne have, at man tager kontakt til os, hvis man er plaget af råger i majsen, så vi kan få en idé om, hvor stort et problem det er, påpeger Jesper Hagelund.

- Vi vil også gerne kontaktes ved angreb, der ikke har medført omsåning, tilføjer han i den sammenhæng.