Landbrugets økonomi: 2022 bliver et år med stor prisusikkerhed

Den årlige gennemgang af dansk landbrugs økonomi viser, at 2021 samlet set blev et fornuftigt år. 2022 vil holde samme niveau, men vi skal forberede os på stor prisusikkerhed for den enkelte producent, lyder prognosen fra forskerne bag årets »Landbrugets Økonomi«.

I årets rapport om dansk landbrugs økonomi kan man læse, at de positive takter for den samlede landbrugssektor fra 2019 og 2020 forventes at fortsætte i 2021 og 2022 - dog på et lidt lavere niveau, lyder det fra forskerne på Københavns Universitet, der står bag rapporten.

Det samlede resultat dækker imidlertid over store forskelle. Hvor 2020 var et fantastisk år for svineproducenterne, blev 2021 efterhånden en gyser med stærkt faldende svinepriser og stigende foderpriser. I modsat retning trækker gode priser på planteavl og mælk. Samlet set bliver 2021 derfor også et fornuftigt år, også set i historisk perspektiv.

Mere konkret viser analyserne i Landbrugets Økonomi 2021, at nettorestindkomsten for den samlede landbrugssektor forventes at lande på 15 milliarder kroner i 2021. Dette er et fald på 5 milliarder kroner sammenlignet med 2020, men skal ses i sammenhæng med, at 2020 var et særdeles godt år. Prognosen viser, at 2022 ventes at være på samme niveau som i 2021 - men med stor prisusikkerhed.

Selv om udsigterne for 2022 derfor også er fornuftige, skaber de store prisudsving voldsom usikkerhed for den enkelte producent. Produktivitet, konsolidering og risikostyring bliver således nøgletemaer for landbrugsbedrifterne i det kommende år.

Voldsomt stigende gødningspriser

Den stigende usikkerhed illustreres tydeligt med planteavlsbedrifterne. I 2021 blev en halvdårlig høst overskygget af kraftigt stigende afgrødepriser.

- Det stigende salgsprovenu bliver dog modvirket af generelt stigende omkostninger, og derfor vil 2021 måske alligevel skuffe forventningerne lidt. For den enkelte planteavler bliver købsprisen for handelsgødning afgørende for næste års økonomi, og vi kan derfor forvente en usædvanlig stor spredning i resultaterne for planteavlsbedrifterne i 2022. siger en af forskerne Jens-Martin Roikjer Bramsen.

For svineproducenterne blev 2021 et overraskende dårligt år med et fald i resultatet efter finansiering fra 3,8 millioner kroner i 2020 til et forventet resultat på minus 200.000 i gennemsnit for gruppen af store svineproducenter.

Det negative resultat i 2021 for svineproducenterne er noget af en kontrast til både 2019 og 2020, hvor resultaterne var rekordhøje. For 2022 forventes priserne dog at rette sig noget, men meget afhænger af efterspørgslen fra Kina, og usikkerheden er stor, lyder det fra forskerteamet.

Årets positive historie er mælkeproducenterne, hvor driftsresultatet for de konventionelle mælkeproducenter stiger fra 1,2 mio. kr. i 2020 til 1,6 mio. kr. i 2021. For de økologiske mælkeproducenter er stigningen noget mere beskeden. 

– I 2022 ser resultatet ud til at kunne blive rekordhøjt med et forventet resultat for de konventionelle og økologiske mælkeproducenter på hhv. 2,3 og 1,8 millioner kroner, fortæller forsker Michael Friis Pedersen.

Om de generelle perspektiver for landbrugssektoren udtaler Jesper Sølver Schou:

- De senere år har landbruget som helhed opnået forbedrede indtjeningsforhold, så vi har en landbrugssektor, der er markant bedre rustet til fremtiden end for blot få år siden. Men det er også nødvendigt, da store investeringer og udfordringer trænger sig på. Her er de manglende konkrete politiske udmeldinger om de fremtidige institutionelle rammer for den grønne udvikling af erhvervet ganske uheldig, idet det giver beslutningstagere i erhvervet stærke incitamenter til at vente og se tiden an fremfor at foretage de nødvendige investeringer, som skal skabe landbrugets grønne omstilling.

En stabil industri - samlet set

Ofte er primærlandbruget en stødpude, som tager udsvingene - både de positive og de negative - mens udsvingene er langt mindre i de tilknyttede agro- og fødevarevirksomheder.

Selv om der er sket en betydelig egenkapitalopbygning i andelsselskaberne i perioden, har der alligevel været en stigende udbytte- og efterbetaling m.m. til andelshaverne i de senere år. Andelsselskabernes samlede efterbetalinger m.m. til andelshaverne udgør cirka 2,5-3 milliarder kroner om året. I 2020 nåede de op på cirka 3,3 milliarder kroner. Som gennemsnit af perioden 2012-2020 har det udgjort cirka 35 procent af landbrugets direkte støtte og af landbrugets indkomst efter finansielle poster.

Læs også