Erfagruppe om klima ser dagens lys

- Hvis der skulle være nogen, der om 100 år, spørger: »Hvem var Christian?«, vil jeg gerne have, at svaret er: »Det var ham, der rejste skov«.

Sådan lyder det fra landmand Christian G. Jensen, som er tredje generation i det midtjyske med svineproduktion, planteavl og energiproduktion. Landmandens nuværende 30 hektar skov snart følgeskab af yderligere 8 hektar skov, som skal rejses til sommer. Og så er Christian G. Jensen er en af dem, der allerede har tilmeldt sig en klimaerfagruppe, som Velas har oprettet.

- I en klimaerfagruppe vil landmænd kunne få afmystificeret nogle af de ting, der relaterer sig til klimadagsordenen. Mange vil opdage, at det slet ikke er så svært, og at de både gør og kan gøre rigtig meget hjemme på deres egen bedrift. Derudover kan deltagerne i erfagrupperne sparre med andre i samme situation og få vished om, at de ikke er de eneste, der går og spekulerer over emnet, siger Anne Freund, der er leder af afdelingen for klima, energi og bæredygtighed i Velas.

Læs også