Kommune godkender trepartsprojekter på 1.300 hektar: Ikke et eneste nej fra lodsejere

Ringkøbing-Skjern Kommune har fået godkendt opstarten på yderligere seks projekter, som kommunen har indmeldt under Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse, hvor man kalder godkendelserne en vigtig milepæl på vejen mod et grønnere Danmark. 
 
De seks nye projekter dækker over godt 1.300 hektar. Tidligere på året godkendte SGAV kommunens første fem projekter på 1.600 hektar, og dermed hektarr kommunen fået tildelt midler til forundersøgelsen af 11 omlægningsprojekter på i alt 2.895,3 hektar kvælstofholdig landbrugsjord under treparten.
 
Projekterne skal være med til at reducere CO₂-udledningen, mindske kvælstof i vandmiljøet og give mere plads til naturen.
 
- Sammen med de langt større arealer, som Naturstyrelsen omlægger her i kommunen, ser det pt. ud til, at de knap 2.900 ha er nok til, at vi opnår vores del af kvælstofreduktionen under den grønne trepart, siger projektleder for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord, Emil Sloth Sig.
 
Han minder om, at der er lang vej igen, før tidligere landbrugsmarker kan blive omdannet til vådområder eller anden natur. De kommende to år kommer til at gå med de tekniske undersøgelser, kortlægninger og den direkte dialog med lokale lodsejere for de potentielle lavbunds- og vådområder.

Opbakning fra lodsejere

Projekterne er et direkte resultat af tegnemøder, der har været afholdt lokalt rundt om i kommunen. Her har lokale lodsejere haft mulighed for at indtegne de arealer på landkortet, som de har en interesse i at lave omlægningsprojekter på.
 
- Vi har ikke fået et eneste nej fra lodsejere til at starte forundersøgelserne på de projektområder, som vi har indtegnet på kortet, fortæller geolog Christian Prinds fra kommunens afdeling for Natur, Land og Vand.
 
Han er en af de medarbejdere, som har gummistøvler med i bagagerummet, når han tager ud for at tale med lodsejerne og for at se på projektområderne. Og han minder om, at kortlægningen og de foreløbige forundersøgelser ikke forpligter lodsejerne til at være med i et efterfølgende projekt.
 
- Forundersøgelserne af projektområderne vil vare op til to år, hvor lodsejere og naboer helt praktisk vil opleve, at der går folk rundt på markerne og måler op eller tager jordprøver, forklarer Emil Sloth Sig.
 
Noget af det, de tekniske undersøgelser skal afdække, er, hvordan man kan bevare beskyttede fortidsminder i et vådområdeprojekt. Det gælder f.eks. Voldbjergprojektet nord for Ringkøbing, hvor der inden for projektområdet er en vold fra en gammel vikingeborg.

Kan bygge bro

Flere steder i kommunen har lokale lodsejere og naboer også været ude i projektområderne for at se på mulighederne for f.eks. at sikre en bedre adgang til det åbne land under trepartens omlægning.
 
Et af de steder, hvor lokale har involveret sig i et projekt under den lokale trepart, er i Foersom. Her har en lodsejer sammen med en gruppe borgere grebet fat i kommunens landdistriktskoordinatorer for at afsøge mulighederne for at inkludere rekreative tiltag i et omlægningsprojekt.
 
- Sammen med de lokale lodsejere har vi været ude og kigge på området, og det ser ud, som om der blandt både lodsejere og lokale naboer er opbakning til at skabe et stisystem, som alle kan nyde godt af fremover, siger Jens Præstegaard.
 
Han er landdistriktskoordinator i Ringkøbing-Skjern Kommune og tilføjer, at andre lokale foreninger og borgergrupper også er velkomne til at henvende sig med henblik på eventuelt at få medindflydelse på, hvordan adgangen til de områder, der ender med at blive ekstensiveret under treparten, kan skabe værdi i landdistrikterne.
 
- Det primære formål med treparten er at reducere udledningen af CO2 og kvælstof, men i forandringen af områder kan der opstå muligheder for, at borgere kan få en bedre adgang til naturen. Det er her, vi i landdistriktsteamet kan hjælpe med at bygge bro mellem lodsejere og lokalsamfund, forklarer Jens Præstegaard.

Kan skabe synergieffekter

Samtidig minder projektleder Emil Sloth Sig dog om, at den private ejendomsret stadig gælder - også i projektområderne:
 
- Arealerne i projekterne tilhører de enkelte lodsejere. Det er op til lodsejerne i projektet, om man igennem projektet vil fremme andre hensyn end den kvælstofreduktion, som er hovedformålet. Det kan f.eks. være, at man vil skabe en naturpleje, der fremmer jagt og biodiversitet, at man vil indtænke skovrejsning fra kanten af projektområdet, eller at man vil fremme rekreative faciliteter som stier, udsigtstårne og lignende, siger han.
 
Emil Sloth Sig tilføjer, at kommunens trepartsmedarbejdere har en løbende dialog med lodsejerne.
 
- Her vil de selvfølgelig også høre, om der er interesse for synergieffekter. Hvis det er tilfældet, så får vi det med i planlægningen. Hvis lodsejeren er interesseret i at inddrage lokalsamfundet, kan vores landdistriktsteam hjælpe med at facilitere den dialog, siger han.