Belastningen fra solgte pesticider falder for andet år i træk

Den samlede miljø- og sundhedsmæssige belastning fra de pesticider, der blev solgt i Danmark i 2024, er faldet for andet år i træk. Det fremgår af Miljøstyrelsens nye bekæmpelsesmiddelstatistik for 2024.

Ifølge statistikken faldt pesticidbelastningsindikatoren, PBI, fra 2023 til 2024 med 11 procent. PBI ligger dermed på 1,72 i 2024. PBI bruges til at opgøre den samlede belastning fra pesticider, som danske jordbrugere køber til bekæmpelse af blandt andet ukrudt, svampe og skadedyr i afgrøderne.

Selv om belastningen er faldet, ligger niveauet fortsat over det politisk fastsatte måltal på 1,43, som gælder for salgstallene for 2025.

Tilbage på niveauet før afgiftsændring

Miljøstyrelsen oplyser, at PBI samlet set er faldet med 28 procent siden 2022. Det år steg indikatoren markant, fordi enkelte midler blev købt til lager forud for omlægningen af pesticidafgiften i 2023. Med en PBI på 1,72 er indikatoren nu igen på omtrent samme niveau som før afgiftsomlægningen.

Set over en længere periode er belastningen faldet markant, siden der i 2013 blev indført en differentieret pesticidafgift. Med den ordning blev de mest belastende pesticider pålagt de højeste afgifter.

Bekæmpelsesmiddelstatistikken bygger både på salgstal, som kemikalievirksomhederne har indberettet for 2024, og på forbrugstal, som jordbrugerne har indberettet for dyrkningsperioden fra 1. august 2023 til 31. juli 2024.

Når PBI beregnes på baggrund af jordbrugernes faktiske forbrug i dyrkningssæsonen 2023/24, ligger indikatoren på 1,67. Det er ifølge Miljøstyrelsen på niveau med dyrkningssæsonen 2022/23. Siden 2011, hvor indikatoren første gang blev opgjort på baggrund af forbrugstal, er PBI for det faktiske forbrug faldet med 43 procent.

Kartoffelskimmel trækker belastningen op

Udviklingen de seneste to år er blandt andet påvirket af en stigende belastning fra midler, der er købt og anvendt til svampebekæmpelse i kartofler.

Ifølge Miljøstyrelsen skyldes det blandt andet, at aktivstoffet cyazofamid fra 2023 ikke længere måtte anvendes på grund af risiko for udvaskning til grundvand.

Samtidig er der udfordringer med resistens over for aktivstoffet mandipropamid i bekæmpelsen af kartoffelskimmel. Det har betydet, at kartoffelavlere siden 2023 har anvendt andre midler mod kartoffelskimmel, som samlet set har medført en højere belastning.

Det hører dog med til historien, at Miljøstyrelsen sidste år forbød 33 PFAS-sprøjtemidler på grund af risiko for TFA-udvaskning til grundvandet. Flere af midlerne har betydning for kartoffelproduktionen, som ifølge styrelsen kan blive særligt hårdt ramt.

Mere salg til private haver

Statistikken indeholder også en opgørelse over salget af pesticider, som må anvendes af ikke-professionelle brugere uden sprøjtecertifikat, eksempelvis i private haver. Her viser tallene, at de solgte mængder i 2024 er steget sammenlignet med de seneste tre år.

Ifølge Miljøstyrelsen hænger udviklingen sammen med, at der sælges større mængder af let-nedbrydelige ukrudtsmidler baseret på aktivstofferne pelargonsyre og eddikesyre. De anvendes i stedet for midler med glyphosat, som ikke længere må bruges på belægninger som terrasser, fliser og lignende.

De let-nedbrydelige midler skal dog anvendes i væsentligt større mængder og oftere for at opnå samme effekt som glyphosat. Det har medført en generel stigning i de solgte mængder.