Århundredets skybrud: 220 millimeter på et halvt døgn

Eftervirkningerne af de enorme regnmængder mærkes stadig i Drigstrup og omegn.

I den seneste tid har DMI adskillige gange varslet lokale skybrud. Beboerne mellem Munkebo og Kerteminde, ikke mindst i et bælte fra Mesinge, Tårup til Drigstrup og Over Kærby kan tale med om, hvad det vil sige at blive ramt af et skybrud.

Torsdag den 8. juli ramte det, som med rette kan kaldes århundredets skybrud, dette meget lokale område. Således målte en lokal biolog i Drigstrup det voldsomme vejr time for time, fra de første dryp ved halv to-tiden om eftermiddagen, indtil tordenvejret med hagl og kraftige vindstød var drevet over ved ti-tiden om aftenen, til ikke mindre end 220 millimeter regn. Og hos Nybro Frugtplantage kunne Thomas Nybro næste dag med tommestok konstatere, at der efter det halve døgns uvejr stod 225 millimeter vand i en ellers tom plastkasse.

Nærmest officielle DMI-målestation er på Ejby Mølle i Odense, hvor der slet ikke kom tilsvarende regnmængder. Derfor er 165 millimeter på et døgn tidligere på sommeren stadig den højeste måling af et skybrud i år, og det tredjestørste i dansk vejrhistorie.

Til sammenligning faldt der omkring 150 millimeter regn på et døgn i Tyskland, som var årsagen til oversvømmelseskatastrofen omkring Køln og indenfor i Belgien.

Eftervirkninger

At skybrud herhjemme generelt ikke får samme fatale konsekvenser som andre steder i Europa, skyldes naturligt nok det anderledes flade danske landskab.

- Vore jorde er kuperet, og derfor stod der næsten en meter vand i flere lavninger efter det voldsomme vejr, fortæller gårdejer Jørgen Sørensen, der har 185 hektar på Anneksgården i Drigstrup.

Alligevel har naboen Hans Sørensen i Over Kærby, som høster alle gårdens afgrøder, kunnet bjærge årets første afgrøde, 37 hektar rødsvingel, med et fornuftigt resultat uden det store spild.

En vårbygmark ligger stadig fladt hen ad jorden, ligesom der er lejesæd ikke mindst i marken med rug.

- Men efter skybruddet, som nærmest blev hængende over området øst for Munkebo Bakke og som sluttede af med store hagl og 57 millimeter regn på blot en halv time, er vi alligevel fortrøstningsfulde, ikke mindst efter nogle uger med flot sommervejr, lyder det fra den snart 70-årige gårdejer.

Æblemost som haglskadeforsikring

Heller ikke frugtavler Thomas Nybro, der som nævnt i det samme halve døgn målte 225 millimeter regn i sin 18 hektar plantage, og tilmed dagen efter fik endnu en stor byge med 30 millimeter, lyder opgivende, trods den voldsomme oplevelse.

- Vi fik da haglskader i vore æbler, pærer og kirsebær, men ikke så slemt. Vor haglskadeforsikring har vi i form af æblemost, siger frugtavleren fra Mesinge, og forklarer, at de skadede æbler så i stedet bruges til mostfremstilling.

Samtidig kan han glæde sig over, at det tegner til en fornuftig avl, trods det kolde vejr i april og maj, som påvirkede bestøvningen af frugttræerne.

- Det har dog givet en mindre frugtsætning, og derfor har vi i år ikke samme arbejde med at luge de små frugter af træerne, lyder det fra Thomas Nybro, som dermed også på det felt vælger den positive tilgang.

Læs også