Forskning viser: Behov for yderligere fokus, hvis europæisk landbrug skal kunne nå at tilpasse sig

Hedebølger og tørke rammer store dele af Europa om sommeren, især i den sydlige del af kontinentet. Vinteren er blevet mildere og mere våd i den nordlige del. Begge dele er tendenser, der vil fortsætte i fremtiden, og de vil påvirke vores landbrug og ikke mindst fødevaresikkerheden.

Nu har en gruppe af forskere fra 24 europæiske forskningsinstitutioner, under ledelse af Aarhus Universitet, undersøgt, hvordan det påvirker den måde, vi dyrker jorden på, og hvordan fremtiden for europæisk landbrug ser ud, oplyser Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) under Aaarhus Universitet.

- Hidtil har man kun brugt data fra markforsøg og forskellige afgrødemodeller til at vurdere forskellige foranstaltninger, der skal sikre tilpasning til klimaforandringer. Men det er altså en strategi, der har sine begrænsninger, derfor har vi indhentet viden fra en bred række af eksperter fordelt i hele Europa, i 15 europæiske lande for at være helt præcis, fortæller professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Mere præcist har Jørgen E. Olesen koordineret indhentning af ekspertviden og vurderinger af igangværende og planlagte klimatilpasningsforanstaltninger. Resultatet er nu udgivet i tidsskriftet European Journal of Agronomy.

Fem afgrøder

Hvede, raps, majs, kartofler og vindruer er blandt Europas mest dyrkede og vigtigste afgrøder, derfor faldt valget naturligt på dem.

- Vi kan se, at der er tydelige regionale forskelle i både de observerede og planlagte tiltag for alle fem afgrøder. Og det er måske heller ikke så underligt, at vi ser de her markante regionale forskelle, siger Jørgen E. Olesen.

I Nordeuropa har man observeret ændret timing i forhold til markarbejde, og der er blevet indført nye afgrøder og sorter. Ifølge Jørgen E. Olesen vil en af de væsentligste forandringer i fremtiden blive en forlænget vækstsæson.

- Ændringerne er især udtalte i vinterhalvåret. Den bliver mildere og vådere. Med højere temperatur udvides vækstsæsonen både om foråret og efteråret, siger han og påpeger, at Nordeuropa slipper billigt i forhold til de klimaforandringer, man kommer til at opleve længere sydpå.

Mere tørke 

Central- og Sydeuropa er allerede i gang med at tilpasse sig til klimaforandringerne. Det er de, ifølge Jørgen E. Olesen, ganske enkelt nødt til, for her giver klimaforandringerne sig udtryk i ekstrem varme, tørke og uregelmæssig nedbør.

- Grundlæggende kommer vi til at opleve mere tørke og højere temperaturer i Syd- og Centraleuropa, og vi kan se, at man allerede nu er begyndt at lave tilpasninger i forhold til vand- og jordforvaltningen. Vi kan også se, at man er ved at indføre nye sorter med bedre tørketolerance, så de bedre kan klare sig. Der er allerede lavet tiltag, og flere er planlagt, men vi må også være opmærksomme på, at det her bliver enormt svært at tilpasse sig. Der vil i fremtiden være mere uregelmæssig nedbør i de her egne, og vi kan ikke forestille os afgrøder, der ikke har brug for vand. De fysiologiske betingelser for planter er jo bare sådan, at planter skal bruge mere vand ved højere temperaturer, fordi fordampningstrykket jo også bliver højere, forklarer han.

Det vigtige vand

Ifølge forskerne er der allerede nu og endnu mere i fremtiden behov for mere avancerede tiltag til integreret plantebeskyttelse og varslingssystemer i hele Europa, men det er vigtigt at være bevidst omkring forskellene i risici og ekstremer i de forskellige regioner. Ændrede tidspunkter og metoder for markdrift, gødskning, plantebeskyttelse og nye metoder til at holde på jordens fugtighed forventes at blive fremtrædende tilpasningsforanstaltninger over hele Europa.

- Vi kan se, at det allerede nu er et fokus på klimatilpasning i mange egne af Europa, men jeg kan ikke undlade understrege vigtigheden af en forbedring af vandforvalningen, både når det gælder dræning og vanding, men også med at holde på vandet i jorden og landskabet. Det kommer til at kræve ændringer i landskabet, reviderede miljøregler og -foranstaltninger og eventuelt tilskudsordninger som led i tilpasningen i særdeleshed i Sydeuropa, siger Jørgen E. Olesen.

Der skal mere til

Studiet viser, at der især i Sydeuropa allerede er implementeret og planlagt tiltag, der skal være med til at sikre fremtidens fødevareproduktion. Men der skal mere til, for ifølge Jørgen E. Olesen er det ikke kun mangel på vand og høje temperaturer, der vil skabe problemer for fremtidens landbrug i Europa. Også udfordringen med ukrudt, sygdomme, svampe og insekter vil forandre sig i takt med klimaforandringerne. samtidig med at pesticider skal udfases.