Nyt GUDP-projekt vil fjerne fosfor fra lavbundsjorde

Kort og godt: Vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder kan være godt for klimaregnskabet.

I Danmark er ca. 60 procent af landskabet under plov. Det svarer rundt regnet til et landbrugsareal på 2,6 mio. hektar (ha).

Ud af de 2,6 millioner hektar landbrugsjord udgør kulstofrige lavbundsjorder kun en lille andel, nemlig 7 procent, hvilket svarer til cirka 170.000 hektar.

Men selvom lavbundsjorden kun udgør en brøkdel af det dyrkede areal, så stod de kulstofrige lavbundsjorde, ifølge Klimarådet, for udledningen af svimlende 4,8 millioner tons CO2-ækvivalenter i 2018. Det svarer til lige godt halvdelen af den samlede udledning fra dyrkning af landbrugsjord i Danmark.

Af den årsag ligger der et stort potentiale for reduktion af landbrugets udledning af klimagasser ved igen at vådlægge lavbundsjorderne.

Løsningen er i princippet enkel, men flere forhindringer står i vejen for, at det rent faktisk kan ske i praksis.

Ikke al lavbundsjord kan vådlægges

En af udfordringerne ved vådlægning af lavbundsjord er, at jorden, siden den stod under vand, har været dyrket og gødet intensivt, hvilket mange steder har ført til ophobning af især plantenæringsstoffet fosfor.

Ophobningen af fosfor gør mange lavbundsjorde uegnede til vådlægning, da vådlægning vil medføre udledning af fosfor til vandløbene og fosforfølsomme søer. Det kan sætte skub i en negativ dominoeffekt med algeopblomstring og iltsvind i de danske vand- og kystmiljøer til følge.

Men den udfordring håber GUDP-projektet FosLav at overkomme ved at introducere en filterløsning til opsamling af fosfor fra lavbundsjorderne.

Lektor ved Aarhus Universitet og projektleder for FosLav, Goswin Heckrath, fortæller: 

- Der er et stort areal, hvor et for højt forventet fosfortab er en hindring for vådlægning af arealerne. Det er en betydelig forhindring, og alt for mange vådlægningsprojekter er gået i stå på grund af det forventede tab.

Heldigvis er der forskellige handlemuligheder til at reducere udledning af fosfor fra dyrkningsarealerne, og Landbrugsstyrelsen har allerede introduceret CAP-ordningen, der giver tilskud til forberedende indsatser til permanent udtagning og vådlægning.

Flere udfordringer

Det som FosLav forventer at kunne bidrage med, er filterløsninger, der kan rense vandet for fosfor, før det når ud i vandløbene og væk fra jorden.

Her er en af de første udfordringer, at fosfor udledes og transporteres som både en opløst og partikelbundet fraktion. Det betyder, at der er behov for to filterløsninger, hvis FosLav effektivt skal kunne opsamle fosfor fra vandløbene.

- Vi tester lige nu forskellige designmodeller bestående af et partikelfilter og et reaktivt filter. Det reaktive filter er fyldt med fosforbindende materialer, der skal udskiftes eller oprenses, når de er blevet mættet af fosfor. Derfor er bindingskapaciteten et vigtigt kriterium ved siden af prisen og tilgængeligheden, fortæller Goswin Heckrath og fortsætter:

- I projektet tester vi i første omgang jernholdige materialer med høj bindingsevne og satser bl.a. på et nyudviklet produkt bestående af jernberiget moler,” fortæller Goswin Heckrath.

FosLavs to filterløsninger skal konkret opsamle vand via grøfter, hvorefter det filtrerede vand kan ledes ud i vandløbene. Den opsamlede fosfor i filtreringssystemerne kan sidenhen recirkuleres og genanvendes som gødning.

En effektiv filterløsning vil potentielt medvirke til at åbne for vådlægning af et stort antal lavbundsarealer, der lige nu ikke kan realiseres.

Projektet FosLav udføres som et samarbejdsprojekt mellem Aarhus og Københavns Universitet, Watercare, Bio-Aqua, Diapure og Seges Innovation.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var den samlede CO2 udledning i Danmark i 2020 42 mio. ton CO2-ækvivalenter, mens hver enkel borger i snit udledte 7,1 ton CO2-ækvivalenter.

CO2-prisen for lavbundsjorden – de 4,8 millioner ton CO2-ækvivalenter – svarer dermed til ca. 11% af den samlede danske CO2 udledning, eller hvad der svarer til den årlige CO2 udledning fra 676.056 danskere.