Til trods for at klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i sidste uge meddelte, at Danmarks udledninger af drivhusgas er omkring to millioner ton mindre end hidtil antaget, og at arealerne med lavbundsjorde er faldet fra 171.000 til 118.000 hektar, så opfordrer Sagro i en pressemeddelelse til, at man som landmand fortsætter med eller påbegynder udtagning af disse arealer.
Selvom de nye lavbundstal måske kunne give anledning til, at man holder lidt igen med at få udtaget lavbundsjorde, er dette ikke vejen at gå, fortæller Karen V. Thomasen, der er udtagningskonsulent hos Sagro.
- Selvom målet for 2025 er nået, er der stadig et 2030-krav, der skal indfries lige om lidt, og her spiller lavbundsjordene fortsat en stor rolle. En udtagningsproces tager typisk mellem fire-otte år, og onsdagens justering viser bare, at vi aldrig kan vide, om kravet slækkes eller pludselig strammes yderligere, siger hun.
Det haster med udtagningen
Udover at bidrage til Danmarks overordnede klimamål medvirker udtagning af lavbundsjorde også positivt til bedriftens klimaregnskab, ESG-rapport og med stor sandsynlighed til at reducere bedriftens samlede CO2-afgift, når denne rulles ud, lyder det fra Karen V. Thomasen.
- CO2-afgiften er den helt store joker i øjeblikket. Men vi er dog ret sikre på, at man vil kunne reducere afgiften ved at udtage lavbundsjorde. Lige nu har vi ordninger og kompensationsmuligheder eller jordfordeling, så der er ingen grund til at vente. Udtagning af lavbundsjorde er stadigvæk det mest effektive virkemiddel, vi har. Desuden giver udtagning af lavbundsjordene typisk en reduceret kvælstofudledning, hvilket der også behov for, siger hun.