Klimarådet: Landbruget mangler teknologiske klimaredskaber

Teknologiske landvindinger er næppe nok til at løse de klimaudfordringer, Danmark og resten af verden står med. Ikke mindst i landbruget mangler der teknologiske svar på udfordringerne. Det vurderer Klimarådet i et nyt diskussionsoplæg.

Klimarådets diskussionsoplæg er tænkt som startskuddet på en række dialoger med organisationer, virksomheder og borgere, som har ideer eller indspark til rådets arbejde med at udarbejde analyser og anbefalinger, der skal hjælpe Danmark i mål med den grønne omstilling.

- Landbrugets muligheder for at reducere sektorens udledninger af drivhusgasser med dagens teknologiske løsninger er forskelligartede, men relativt begrænsede. Nogle af mulighederne er forsuring af gylle, som kan begrænse udledningerne fra dyrenes gødning, eller ændret foder, som har potentiale til at reducere metan-udledningen fra dyrenes fordøjelse. En anden mulighed er at benytte dyrenes gødning til at producere biogas, som kan bruges som brændsel i andre sektorer.

Alle sektorer skal med

Fælles for redskaberne i landbruget er dog, at de kun kan begrænse, men ikke helt fjerne drivhusgasudledningerne. Dette afspejles også i en analyse fra EU-Kommissionen, hvor landbrugets udledninger kun reduceres med en tredjedel i 2050 sammenlignet med i dag, hvis der udelukkende tages teknologiske redskaber i brug, vurderer Klimarådet.

- Hvis Danmark skal have en fornuftig og omkostningseffektiv omstilling til et klimaneutralt samfund, skal strategien frem mod 2050 bygge på to principper: Vi skal undgå at udskyde til i morgen, hvad vi kan gøre i dag, for der er ingen tid at spilde.

- Samtidig skal vi have alle sektorer med om bord, da det er hele samfundet, der skal omstilles, før vi er i mål. Virkemidler, tiltag, teknologier og løsninger kan variere, men uden disse to grundlæggende principper når vi ikke i mål med et klimaneutralt Danmark i 2050 på en omkostningseffektiv måde, siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet og dekan ved Maastricht University School of Business and Economics.

Mere skov er langt fra nok

Et af de ikke-teknologiske tiltag, man kan gøre, er at forøge de eksisterende skove og lave ny skovrejsning. For når planter vokser, optager de som bekendt dele af den CO2 fra luften, som giver drivhuseffekt og skaber klimaforandringer.

Jo flere træer, der vokser og optager atmosfærens CO2, jo mere mindskes mængden af CO2 i atmosfæren, pointerer Klimarådet, som dog tilføjer, at der er et begrænset potentiale for at øge optaget af CO2 ved at plante nye skove eller lade eksisterende skove vokse.

De danske skove skønnes at have trukket 29 millioner tons CO2 ud af atmosfæren siden 1990 og forventes fremover at bidrage med optag på 1,3-1,6 millioner tons CO2 årligt, svarende til cirka tre procent af Danmarks udledninger i 2016.

- Omkostningerne ved negative udledninger i fremtiden er meget usikre. Meget tyder på, at skovrejsning vil være en af de billigste metoder, omend prisen i høj grad afhænger af prisen på jord, pointerer rådet.

Livsstilsændringer påkrævet

Hverken skovrejsning eller teknologi kan altså umiddelbart løse klimaudfordringerne på landbrugssiden. Rådet understreger dog også, at det er sandsynligt, at der i de kommende årtier opfindes nye teknologier, og disse kan måske skabe en helt anderledes fødevareindustri med markant lavere udledninger.

- Manglen på teknologiske redskaber til at reducere udledningerne i landbruget peger imidlertid på, at det er nødvendigt at spise færre animalske fødevarer og i stedet erstatte dem med vegetabilske fødevarer som korn, bælgplanter og grøntsager.

- I hvor høj grad danskerne er villige til at lave et sådant skifte, er svært at spå om, men der er noget, der tyder på, at især aldersgruppen mellem 18 og 34 år er begyndt at spise mindre kød end tidligere, lyder vurderingen.

Danmark er en lille klimaspiller

Rådet tilføjer, at Danmarks udledninger alene kun udgør en meget lille del af klimaproblemet.

- Men danskerne har stor mulighed for at påvirke udledningerne i andre lande, fordi vi køber mange produkter, som produceres i andre lande, og fordi dansk klimapolitik kan inspirere andre lande til at gøre mere. En vigtig diskussion er derfor, i hvor høj grad Danmark kan og bør påvirke udledningerne i andre lande.

Klimarådet er etableret i forbindelse med klimaloven, der blev vedtaget af Folketinget i 2014, og har til formål at sætte de overordnede rammer for Danmarks klimapolitik.