KU-professor gav roedyrkere en status i klimadebatten

Hvis landbruget skal sænke klimaaftrykket, er det en god idé at tage økonomiske hensyn, påpegede KU-professor Jette Jacobsen på Strubes klimamøde i Nykøbing Falster.

Godt 50 roedyrkere var mødt op til Strubes klimamøde, der blev holdt på Hotel Falster i Nykøbing Falster.

KLIMAMØDE Regeringens plan om en statslig jordfordeling med udtagning af lavbundsjorde giver god mening, fordi det er en omkostningseffektiv måde at sænke CO2-aftrykket fra landbruget på.

Sådan lyder det fra Jette Jacobsen. Hun er professor i miljø- og ressourceøkonomi og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, og desuden medlem af Klimarådet.

Hun holdt et oplæg på et klimamøde i Nykøbing Falster, der var arrangeret af Strube, og her pegede hun på en række af de udfordringer, samfundet som helhed, men også landbruget står overfor i klimaspørgsmål.

For med det nuværende tempo i bekæmpelsen af CO2-udledningen vil Danmark formentlig havne på en reduktion på 45 procent i 2030, og derfor vil det kræve en ekstra indsats, hvis man skal leve op til Paris-aftalens krav om en 70 procents reduktion i klimaaftrykket.

- I finansloven for 2020 er der afsat 200 millioner kroner til statslig jordfordeling, hvor landbruget har mulighed for at tage lavtliggende jorde ud af drift, og det er en effektiv måde at nedbringe klimaaftrykket på, påpegede Jette Jacobsen over for de godt 50 fremmødte sukkerroedyrkere.

Økonomisk sigte

Men de politiske planer kan ikke stå alene, som de er lige nu, fastslog KU-professoren. For man kan ikke planlægge en sådan proces diktatorisk ved et skrivebord ved udpegning af jorde til udtagning fra landbrugsproduktion. Der skal instrumenter til.

- Man er nødt til at se på, hvor det giver mening at ændre sin produktion og udtage de jorde, og hvor er det, det giver mening at fortsætte dem. Så det er selvfølgelig det næste trin, at få det her til at virke i praksis, og ikke bare lave en skrivebordsøvelse, der går på hvad potentiale og omkostninger er, forklarede Jette Jacobsen.

I det hele taget giver det ræson at have et økonomisk sigte i forhold til debatten om landbrugets klimaaftryk. Det gælder blandt andet i forhold til omlægning af landbrugsproduktion, fastslog KU-professoren. Det handler om at finde ud af, hvordan vi får den største værdiproduktion på de ting, vi dyrker.

- Vi skal se på, hvor vi har store CO2-udledninger, hvor vi har de økonomiske afkast, og hvor vi har jobs, sagde hun og pegede på kvægproduktionen som et af de steder, hvor der kunne være ræson i at have en lavere produktion.

Tal fra Danmarks Statistik har vist, at kvægproduktionen har en samlet andel på 53 procent af landbrugets udledninger af drivhusgasser, samtidig med at den gren af landbruget kun bidrager til 30 procent af produktionsværdien og står for 26 procent af beskæftigelsen.

Grove antagelser

Men selv om der er klimaudfordringer – også for landbruget – giver det fint mening, at man fra politisk side ønsker at fastholde Danmark som et landbrugsland, selv om man kunne reducere klimaaftrykket voldsomt, hvis man skar kraftigt ned på den animalske fødevareproduktion i Danmark.

Det skyldes blandt andet hensyn til fødevareforsyningssikkerhed og den såkaldte lækageeffekt, hvilket påpeger, at hvis man skærer ned på produktionen ét sted, så vil produktionen flytte et andet sted hen, fordi der er et marked for den.

Økonomiske vismænd har regnet sig frem til, at lækageeffekten i landbruget var mellem 50 og 73 procent, hvilket vil sige, at hvis den danske produktion af svin faldt med 100, ville det betyde, at produktionen bare ville stige mellem 50 og 73 svin et andet sted. Det tal kan dog debatteres, mente professoren.

- Problemet med den her type modeller er at de er meget generelle, og de bygger tit på nogle meget grove antagelser. Og en af de antagelser, jeg hæftede mig ved i deres analyse, var at de sagde, at det kun er Danmark, der reducerer sine udledninger. Resten af verden er helt ligeglade, sagde Jette Jacobsen og fortsatte:

- Det ville så også betyde, at der ikke er andre lande, der opfylder Paris-aftalen, end Danmark. Og det kan man nok sige, at det holder nok ikke. Hvis de ikke gør det, Så hvis man ændrede på den antagelse og sagde, at landene faktisk lever op til de forpligtelser, de har lovet, så reducerede lækageraten sig til 27 procent.

Læs også