Eksperter: Landbrug bliver en del af CO2-løsningen

Energi fra biogasanlæg er et vigtigt element i den grønne omstilling, lød budskabet fra eksperter under et debatmøde på Vestermølle i Skanderborg.

Omkring 100 deltog i vintermødet på Vestermølle, der i år satte fokus på klima og CO2.

Vi kommer til at flyve grønt, det er blot et spørgsmål om tid. Og landbruget bliver en del af løsningen på klimaudfordringerne og en klode i CO2-ubalance.

Det var hovedbudskabet fra panelet, da Landboforeningen Odder-Skanderborg og Vestermølle Møllelaugholdt sit årlige vintermøde på Vestermølle i Skanderborg med ca. 100 deltagere for nylig.

På mødet var der indlæg ved professor Jens Bo Holm-Nielsen, Aalborg Universitet, afdelingschef for planteinnovation på Seges, Jens Elbæk og Peter Gæmelke, formand for Nature Energy, der bygger biogasanlæg både i Danmark og ud over verden. De mente alle, at landbruget kan medvirke til en fremtid i klimabalance.

Mødet havde titlen »Flyv og spis ko – uden CO2«, og de tre oplægsholdere blev bedt om at forholde sig til, hvordan det kan blive virkelighed.

- Vi skal væk fra kul, olie og gas og i stedet have fokus på energi fra biogas, lød det fra Jens Bo Holm-Nielsen, der understregede, at husdyrgødning er gået fra at være et samfundsproblem til en samfundsressource.

- Energi fra biogas er et bæredygtigt drivmiddel, både når det gælder biler, busser, lastbiler, skibe og fly. Det er fremtiden.

- Biogasanlæg er et enormt vigtigt redskab, en nøgleteknologi og et vigtigt element i værktøjskassen. Det er en af de lavthængende frugter i forhold til, at vi skal opnå en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 med udgangspunkt i udledningen i 1990, understregede professoren og tilføjede, at vi alle bør overveje at lægge vores vaner lidt om, flyve lidt mindre, købe lidt mindre tøj og efterleve FN’s 17 verdensmål.

Det gælder os alle

Peter Gæmelke tog som formand for biogasselskabet Nature Energi tråden op. Selskabet har en halv snes biogasanlæg i landet og har flere på vej. Der omdannes årligt ca. 5 mill. tons biomasse, som bliver til 170 mill. kubikmeter biogas.

- Vi er blevet mere klimabevidste, og vi skal opføre os bedre og tænke os mere om. I debatten fremføres det ofte, at de store syndere er bønder, biler og fly. Men det er os alle sammen. Vi har en voldsom befolkningstilvækst på kloden, og vi ved, at vi bliver flere mennesker. I dag er vi 7,8 mia. mennesker, og FN vurderer, at befolkningstallet er steget til 10 mia. inden 2050.

- Debatten skal bredes mere ud, for det er os alle sammen, der skal finde en anden måde at leve på. Vi skal tænke os godt om og finde intelligente løsninger.

- Biogas er et vigtigt element i omstillingen og rummer et stort potentiale, også internationalt. Vi skal samle de organiske restprodukter fra husdyrgødning, affald fra planteproduktion, madaffald og andet biologisk affald – og skabe en cirkulær økonomi.

- Vi skal have grøn gas i stedet for sort energi, det er der spændende perspektiver i, sagde Peter Gæmelke, der ser et stort potentiale i biogas.

- Møg fra én ko kan omsættes til 25.000 kilometers kørsel i en lille bil og 3.600 kilometers kørsel i en lastbil. Der er ingen tvivl om, at biogas er den billigste og hurtigste måde at løse samfundets sværeste klimaudfordringer – herunder udviklingen af grønt flybrændstof.

Drivhusgasser

Jens Elbæk, afdelingschef for planteproduktion på Seges, sagde, at landbruget skal rydde op efter sin egen produktion, og han understregede, at landbruget kan gøre meget på biogas.

- Men det er vanskeligt at fjerne klimabelastningen fra kvæg, også selv om der arbejdes med genetik, fodringseffektivitet og kemi. Methan-problematikken er svær at komme uden om.

Han kom ind på udledningen af drivhusgasser fra lavbundsjorde (organogene jorde/humusrige jorde) med et højt indhold af kulstof, som også er en udfordring.

- Udtagning af organogene jorde er et effektivt klimavirkemiddel, og det kan være en mulighed at sælge til staten i forbindelse med gennemførelse af lavbundsprojekter.

- Men vi kan også lagre CO2 i landbrugsjorden i form af kulstof, som har været udsat for pyrolyse og derved bliver en stabil kulstofform, som kan holde i jorden i mange år.

- Som udgangspunkt mener jeg, at vi skal bruge den landbrugsjord, vi har, til at producere fødevarer. Der er mange steder i verden, hvor man ikke kan producere fødevarer.

- Vejen mod klimaneutralitet starter med høje udbytter og ressource-optimering. Vi kan reducere emissionerne af lattergas og metan, men det bliver aldrig nul. Hvis vi skal være klimaneutrale, så skal vi kunne binde kulstof permanent, og det kræver nye teknologiske løsninger, sagde Jens Elbæk.

- Vi skal finde intelligente løsninger i stede for blot at skære ned. Energi skal vi nok finde ud af, men udfordringen er, at naturen på kloden er under pres, fordi vi bliver flere og flere mennesker, sagde Jens Elbæk.

Solcelleparker – pas på

Panelet fik stillet spørgsmålet, om det er fornuftigt at stille solcelleparker op, som mange landmænd er fristet af i øjeblikket, fordi der kan opnås en jordleje, som er langt højere end normal forpagtningsafgift.

- Privatøkonomisk er det måske godt, men hvis man vil bidrage til en bedre verden, er det ikke godt. Her i Danmark kan vi producere gode fødevarer, det er der mange steder på kloden, hvor man ikke kan. Det er klogt, at vi bliver ved med at producere fødevarer, hvor det kan lade sig gøre, sagde Jens Elbæk.

Jens Bo Holm-Nielsen var enig i, at den gode landbrugsjord er for god til de store solcelleparker, og det samme mente Peter Gæmelke.

- Vi skal passe på, og solcelleparker bør kun opføres på de svage jorde og på steder, hvor de ikke ødelægger for meget landskab. Landmændene skal ikke ødelægge den danske natur, sagde Peter Gæmelke.

aldo

Læs også