Landbruget storroses for klimaforslag
Kataloger med 38 klimaforslag blev i går præsenteret af landmænd for politikere, fødevarevirksomheder og andre interessenter. Både Danmarks Naturfredningsforening og Coop nikker anerkendende.
- Vi kommer her med mange forslag, og det gode er, at det her er formuleret af dem, der arbejder ude i marken, pointerede formanden for Sektionen for Større Jordbrug, Christina Ahlefeldt-Laurvig. Thyge Nygaard, seniorrådgiver hos DN (th), kaldte klimaideerne fra landbruget enormt positive og roste erhvervet for initiativet. Foto: Jacob Lund-Larsen
Landbruget spiller aktivt med på den aktuelle klimadagsorden. Senest er erhvervet sammen med en række fødevareordførere, forskere, interesseorganisationer og erhvervsledere fra de største danske fødevarevirksomheder gået i dialog om at føre landbruget ind i en ny tid.
Fredag blev 38 forslag, som primært er vokset i landbrugets rækker, præsenteret på Egeskov Slot på Midtfyn. De 25 forslag omhandler, hvad landbruget selv kan gøre, mens der også er forslag til lovændringer, som kan føre til klimainitiativer.
Baggrunden for klimaforslagene er, at Tænketanken Frej i marts i samarbejde med foreningen PlanDanmark og DLG tog initiativ til at give næsten 100 landmænd mulighed for at komme med deres forslag til, hvordan landbruget kan bidrage til opnå regeringens målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent.
- Præmissen om, at landbruget, ligesom alle vi andre, har set, at vi skal have nået en 70 procents reduktion, det er det vigtige. Landbruget viser, man har forstået opgaven. DN vil gerne kvittere landbruget for at være kommet ind på banen og være en aktiv medspiller. Det er enormt positivt, fastslog Tyge Nygaard, der er seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.
Frygter hvad politikerne finder på
Dagens vært på Egeskov, Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, driver i samarbejde med godset Ravnholt selskabet Agro-Alliancen, hvor man dyrker cirka 2.200 hektar agerjord. Og her er man parat til en endnu grønnere fremtid, fastslog den fynske greve.
- Vi er meget optaget af klimaet, og af hvordan vi kan give vores landbrug videre til næste generation. Vi får hele tiden nye partnere og nye tilbud i Agro-Alliancen. Og vi gør hele tiden noget ved det (grønne, red.), pointerede Michael Ahlefeldt.
- Vi har en meget klar grøn profil i vores landbrug. Vi er så klar. Vi kunne starte på endnu mere i morgen. Men vi tør ikke, for vi er bange for, hvad politikerne kommer med, pointerede han.
Tænk nu langsigtet
Også andre i kredsen af landmænd appellerede til politikerne om at sikre landsigtede rammer om landbrugs- og klimapolitikken.
- Vi har vitterligt brug for en langsigtet politik. Og politikerne kan præge udviklingen på mange måder. Man kan understøtte det lokale og det sæsonprægede. Og man kan momsdifferentiere på det grønne.
- Vi kommer her med mange forslag, og det gode er, at det her er formuleret af dem, der arbejder ude i marken. Det er meget vigtigt. Og vi er enige om en del ting i en kreds, som ellers nok kan være uenige. For eksempel. at det giver mening at fokusere på at producere fødevarer på de robuste jorde, hvilket er noget, vi er enige med DN omkring.
- Vi ser også perspektiver i at producere grønne proteiner og i at satse på præcisionsjordbrug. Herunder optimering af kørsel, af sprøjtning og af gødskning. Vi er i gang ude i landbrugene. Og præcisionslandbrug er noget, man bør overveje at tage tilbage i reguleringen i landbruget, lød det fra formanden for Sektionen for Større Jordbrug, Christina Ahlefeldt-Laurvig, der også repræsenterede Patriotisk Selskab i arbejdet.
Hun tilføjede, at minimal jordbearbejdning er en personlig interesse.
- Der er noget charmerende ved de principper, som er værd at arbejde videre med. Og man kan for eksempel også tænke i, at vi kan gå ind og erstatte udenlandsk bomuld med danskproduceret hør. Det er også et element, som viser landbrugets potentiale og omstillingsparathed.
- Klimaregnskaber og klimamærkning, som kan øge forbrugernes bevidsthed, er andre elementer. Men vi er samtidig med på, at man også politisk kan fremme en bæredygtig udvikling via EU-støtten, pointerede de større jordbrugs formand.
Lavbundsjorde
Også mælkeproducent Jesper Arnth Jensen fra Outrup pointerede, at landmændene er klar og på spring. Men der mangler noget politisk, pointerede vestjyden.
- Se nu at kom i gang med lavbundsjordene. Vi landmænd er klar. Det er egentlig træls, at vi skal ligge og jordbearbejde på de jorde, fastslog han og pegede på, at solceller og anden grøn energi kan laves på lavbundsjorde i samklang med natur.
Ifølge Anne Paulin, der er Socialdemokratiets klimaordfører, skal der ses på lavbundsjordene.
- Udtagning af flere lavbundsjorde er en bunden opgave. Der må gerne komme mere fart på. Det er et område, hvor vi kan få en stor effekt. Jeg tager det med til Christiansborg, forsikrede ordføreren og tilføjede:
- Det bliver lidt sådan, at når vi taler klima og landbrug, så får vi at vide, at vi bare er ude på at lukke dansk landbrug. Men Danmark er et landbrugsland, og det skal vi blive ved med, men bare på en ny måde. Vores opgave er politisk at sikre, at man tør kaste sig ud i det. Ligesom vi har gjort det omkring økologien, lød det fra Anne Paulin.
Ros fra detailhandlen
Fra DLG, som har været dybt involveret i projektet, lød det blandt andet fra formand Niels Dengsø Jensen, at grovvarekoncernen for halvandet år siden for alvor italesatte bæredygtighed som et bevidst led i sin fremtidige strategi.
- Man bliver nogle gange klogere af at indlede en samtale med dem, som man ikke nødvendigvis er enige med, pointerede Niels Dengsø Jensen, der roste forslagene.
Også fra detailhandlen var der ros til klima-ideerne.
- Jeg får jo lyst til at gå hjem og lave noget tilsvarende for detailhandlen, pointerede Thomas Roland, ansvarlighedschef hos Coop, om landbrugets klimakataloger.
