Lige nu slås masser af grønne arealer. Det er ofte helt unødvendigt, og når der slås grønne arealer i forårs- og sommerperioden, kan det nemt udvikle sig til en massakre på faunaen.

Det er især rålam, harekillinger og jordrugende fugle, såsom fasaner og agerhøns, der er i farezonen, men også krybdyr og insekter er truede af slåning. Hertil kommer, at fødegrundlaget for en række dyr forsvinder, når blomsterstandene ødelægges.

Desværre har mange private, kommuner og statslige virksomheder en praksis, hvor grønne arealers vegetation slås ned netop på det tidspunkt, hvor arealerne har stor værdi for dyrelivet.

Det strækker sig over perioden maj til juli. Her er der stor risiko for at slå jordrugende fugles reder og rugende fugl i stykker, og råvildtets og hares afkom trykker sig til jorden, i stedet for at flygte, når en mulig fare nærmer sig. Det kunne være en traktor, der skal slå vegetationen. Det medfører risiko for at lemlæste og dræbe rålam og harekillinger.

Alligevel er der eksempler på myndigheder og virksomheder, der slår grønne arealer på kritiske tidspunkter. Flere af disse arealer består inden slåning af vigtig vegetation for faunaen, hvor der er skjul og gode fødemuligheder for insekter, edderkopper, småfugle etc.

Begrundelse giver undren

Begrundelsen er i flere tilfælde, at de grønne arealer spreder ukrudt. Den begrundelse giver anledning til undren. En del af arealerne er nemlig særdeles næringsfattige og har dermed en vegetation, der sjældent udgør et problem for landbruget, som mest af alt består at særdeles næringsrig jord.

Desværre er det heller ikke altid den sunde fornuft, der sætter dagsordenen for landbrugsstøtten. I de seneste oplæg til støtteordningerne, der blandt andet skal medvirke til at gøre landbruget mere grønt, er der flere eksempler på forhindringer for at tage flersidige hensyn til naturen.

Eksempelvis tilskudsordningen »ekstensivering med slæt«, som kan søges på kulstofrige jorde samt randarealer i ådale. Her er både rålam og småvildt ekstremt udsatte, da arealerne – oftest sammen med omgivende arealer – vil udgøre en foretrukken biotop for vildtet i landbrugslandet, hvilket den ekstensiverede drift af arealerne ligeledes bidrager positivt til.

Man skal tage et årligt slæt på denne livsvigtige vegetation mindst én gang om året, og det skal ske på den tid af året, hvor det er allermest kritisk for dyrelivet. Nemlig fra 1. juni til 15. september.

Ikke over 10 centimeter

Skal man slå grønne arealer, bør man rette sig efter følgende anbefalinger. Grønne arealer bør ikke slås i perioden 15. april til 1. august, da man risikerer at ødelægge vildtets yngel, herunder de jordrugendes fugles reder.

Og meget gerne undlade slåning helt hen i september, så vi også sikrer bestøverne. Skal man absolut slå disse arealer, bør man starte inden de jordrugende fugle begynder deres rugning. Skal de holdes kortklippede igennem vækstsæsonen, bør højden på vegetationen ikke overstige 10 centimeter.

Er der mon en særlig årsag til, at så mange vælger at slå grønne arealer på en årstid, hvor arealerne udgør en vigtig ynglebiotop for eksempelvis jordrugende fugle?

Forsvaret har for længst indset problemstillingen, og på forsvarets arealer må græsarealer ikke slås første gang i perioden 15. april til 15. juli.