Landmandens død skaber et driftsmæssigt tomrum

Døden er for mange af os stadig et tabu. Det er helt forståeligt, for hvem har egentlig lyst til at tænke på, at vi en dag ikke er her mere? Som landmand og virksomhedsejer bliver du dog nødt til at tage stilling til, hvad der sker den dag, du har pløjet den sidste fure. Ellers efterlader du dit landbrug i et ledelsesmæssigt tomrum.

Jens Axel Kruchov.

Af Jens Axel Kruchov, advokat og partner, Storm Advokatfirma

Hvert år afgår cirka 60.000 danskere ved døden.

En del af disse dødsfald rammer naturligvis virksomhedsejere og får dermed også betydelige konsekvenser for driften af virksomheden og dermed værdien af ejerens livsværk.

Jeg har gennem mine mange år som behandler af dødsboer oplevet, hvad der kan ske, når afdøde virksomhedsejer ikke har forberedt virksomheden og de efterladte på tiden efter dødsfaldet.

Det hele lukker ned

Samtidigt med dødsfaldet ophører nemlig afdødes retlige handleevne og der er ikke nogen, der kan træffe beslutninger på afdødes vegne. Konti bliver lukket, netadgang spærres og MitID suspenderes. Der er ingen, der kan indgå aftaler på afdødes vegne. Dette gælder indtil skifteretten har udleveret boet til behandling som enten et privat skifte, et uskiftet bo eller til en bobestyrer.

- Jeg har gennem mine mange år som behandler af dødsboer oplevet, hvad der kan ske, når afdøde virksomhedsejer ikke har forberedt virksomheden og de efterladte på tiden efter dødsfaldet

Fra klummen

Dødsfaldet registreres ved kommunen og ved skifteretten og der skal udpeges en person, der har kendskab til afdødes økonomiske forhold samt de arvemæssige forhold. Denne person kaldes for boets kontaktperson og der hviler et særligt ansvar på vedkommende, idet boets kontaktperson også skal holde øje med afdødes formue og virksomhed, men Ikke har adgang til afdødes konti og heller ikke kan træffe beslutninger.

Tomrum kan være ødelæggende

Et dødsfald udløser naturligt nok sorg og følelser af tab og savn, men derudover skabes der også et kompetencemæssigt tomrum. Dette tomrum er ødelæggende for den daglige drift af et landbrug.

Der er mulighed for, at boets kontaktperson tager kontakt til skifteretten og beder om, at der udpeges en midlertidig bobestyrer til at tage vare på den helt nødvendige drift, herunder pasning af dyr, underskrift på ansøgninger op til en frist og lignende, men opgaverne for en midlertidig bobestyrer er begrænset til at være de allermest nødvendige for at overholde dyrevelfærdsregler og begrænse økonomiske tab.

I nogle situationer kan der – efter forhandling med afdødes pengeinstitut – stilles en midlertidig kredit til rådighed for at håndtere den daglige drift indtil boets behandling er endelig besluttet.

Mens der er taget hånd om den daglige drift, bør arvingerne omgående kontakte en erfaren dødsbo-advokat og få lavet vurderinger af, hvilken skifteform, der er den mest optimale i anledning af dødsfaldet.

At sidde i uskiftet bo er det bedste, eller?

Det er en udbredt myte, at et uskiftet bo er den bedste løsning. Dette er ikke altid tilfældet og der kan være både personlige og navnlig skattemæssige forhold, der gør, at et privat skifte faktisk er bedre for alle – også for den efterlevende ægtefælle.

Ved dødsfald er der typisk en periode på 3-4 uger fra dødsfaldet indtil skifteretten indkalder til det første møde (telefonisk). Denne periode kan forlænges efter anmodning, men alle har en interesse i, at perioden afkortes mest muligt, så bobehandlingen kan påbegyndes og der kan træffes aftaler om landbrugets fremtid.

Forberedelse sikrer ro og drift

Som virksomhedsejer er det en stor hjælp til ens pårørende, at man har taget de nødvendige forholdsregler for at være på forkant med et – måske – pludseligt dødsfald.

Dette kan laves i en kombination af en erhvervsfremtidsfuldmagt og et testamente og hvis man ikke allerede har det på plads, bør det være et indsatsområde, der opprioriteres.

Også her er det værdiskavende at lave arbejdet sammen med en erfaren dødsboadvokat.

Læs også