Årets grovfoderekskursion blev i år afholdt på St. Blæsbjerg ved Holstebro – en ejendom, der har fuldt fart på fremad.
- Vi har haft gang i rigtig mange byggeplaner her inden for det sidste års tid. Og det har egentlig været en del af en større strategi, fortalte Jacob Seiger Stensig, som ejer stedet sammen med sin kone Frederikke, da han bød velkommen til årets grovfoderekskursion.
Ejendommen St. Blæsbjerg blev købt i 2012 som en nødlidende ejendom, og siden er årene blevet brugt på at få ejendommen op i gear igen og fået kørt nogle strategier igennem for at få udviklet yderligere på ejendommen.