Økonomi i dyrevelfærd

Af Vibeke Fladkjær Nielsen, kvægrådgiver ved Fjordland

Fødevarestyrelsen har varslet kontrolrunde her i efteråret. Det, der vil blive kontrolleret, er de velfærdstiltag, der er implementeret i forhold til »lov om hold af malkekvæg«. Det er blandt andet tiltag som:

• En sengebås pr. ko/ kvie
• Antal af drikkekopper/kar
• Ko børster ved køer, kvier og kalve
• Ædepladser i de forskellige dyregrupper
• Sygebokse/afdeling og håndtering af syge dyr
• Kælvningsafdelingen

De eksisterende kostalde, skal gennemgå en forandring over de næste 10 år, for at leve op til »Lov om hold af malkekvæg«, men hvordan laves forandringerne, så de også tilgodeser dyrevelfærden i staldene, som det har været lovens hensigt, og er høj dyrevelfærd rentabel?

En sengebås pr. ko kontra overbelægning

Siden 2014 har det været lovkrav, at alle køer og kvier skal have en sengebås pr. ko/kvie. Overbelægning i kostalden nedsætter den gennemsnitlige hviletid, og en negativ konsekvens heraf er blandt andet:

• Stigning af køernes tilbøjelighed til at lægge sig hurtigere efter malkning, og dermed øges risikoen for yverinfektioner.
• Stigning i sundhedsmæssige faktorer, som påvirkes ved manglende liggetid. Derved belastes kloven unødigt, og kloven er mere udsat for opblødning af gylle, hvilket forøger risikoen for infektioner.
• Køer, der begrænses i hvile, har et højere stressniveau og dermed en øget udskillelse af kortisol, hvilket hæmmer immunforsvaret.

Køer ligger i gennemsnit ned i 12,9 timer i døgnet, når der er en seng pr. ko. Ved cirka 10 procent overbelægning falder hviletiden til 12,1 timer i døgnet.

Ved overbelægning i hvilearealet mistes mælk på grund af for lidt hvile til den enkelte ko.

En ko, hvis hviletid øges med en time pr. dag, øger sin mælkeproduktion med 1,7 kg mælk pr. dag*.

En sengebås pr. ko

I dette eksempel tages der udgangspunkt i den samme stald med forskellige indgangsvinkler.

Der tages udgangspunkt i to forskellige forslag:

• Forlængelse af eksisterende stald
• Reducering i dyreantal

Da køer er flokdyr, vil der over døgnet være tidspunkter, hvor stort set alle dyr i stalden hviler på samme tidspunkt. I de perioder er det vigtigt, at alle dyr har mulighed for at finde en ledig seng, da hvile er den største forudsætning for en høj mælkeproduktion.

Den totaløkonomiske vurdering er, at der ved de valgte forsætninger er mest økonomi i at etablere ekstra staldpladser frem for at reducere besætningen.

I dette eksempel, 2A, er der tale om en stald fra 2001, som opfylder DA2001. Der er i alt 305 sengebåse, fordelt med 145 sengebåse på den ene side af foderbordet (med karrusel) og 160 sengebåse på modsatte side af foderbordet. Der er aktuelt 333 køer af stor race i stalden. Der er en åben overgang over foderbordet, så dyrene har adgang til alle 305 sengebåse.

Løsningen bliver at bygge til

For at opnå yderligere sengebåse, vil der blive bygget til stalden, 2B. Der forlænges med to spærfag (6,8 meter), hvor der indrettes 28 sengebåse. Der fortsættes med spaltegulv og rundskyld, som i den eksisterende del af stalden. Forlængelsen er opført som den eksisterende stald med vægelement, gardin, kip og tag. Investeringen for denne forlængelse er vurderet til 562.000 kroner eks. moms.

Ingen forlængelse, men reduktion i dyreantal

For at opnå en sengebås pr. ko kan løsningen være at reducere antal dyr i stalden, 2C, hvilket betyder en reduktion på 28 dyr. Så der er 305 sengebåse til 305 køer.

Ved ikke at have overbelægning vil hviletid forventes at stige, og dermed mælkeproduktionen.

Den økonomisk effekt af færre køer i stalden ved at reducere antal køer i stalden, vil være en mindre udgift til fodring, men samtidig også en forventning om en mindre total ydelse. 28 køer mindre i stalden vil betyde 170.000 kroner i mistet indtjening pr. år. Det antages, at reduktionen i antal køer giver den samme effekt på ydelsen og foderniveauet som ved forlængelse af stalden på de køer, som er tilbage.

Totaløkonomisk vurdering af én sengebås pr. ko

Ved at indsætte alle de ekstra årlige indtægter og omkostninger, der vil komme i forbindelse med ændring af det nuværende staldanlæg, så det lever op til lovkravet om en sengebås pr. ko fås følgende opdelt efter løsningsforslag.

Ved de valgte forudsætninger er der i det konkrete eksempel mest økonomi i at etablere ekstra staldpladser frem for at reducere besætningen. En kritisk antagelse i ovenstående tabel er, at køerne, der udsættes i løsningsforslag 2C, har et dækningsbidrag, der svarer til det gennemsnitlige dækningsbidrag. I praksis vil man ved sådan en reduktion selvsagt vælge at udsætte køerne med de ringeste dækningsbidrag.

*P. Krawczel & R. Grant – Effekt of cow comfort on milk quality, reproduktion and behaviour