Fra den 1. januar 2025 skal kontrol ved nødslagtning bestilles direkte hos Fødevarestyrelsens veterinærenhed. For at kunne hjemmeslagte kreaturer til konsum, er det et lovkrav, at man har et godkendt kompetencebevis.
Dyrlæger & Ko tilbyder nu et kursus i nødslagtning til konsum, som er godkendt af Fødevarestyrelsen og giver én den nødvendige certificering.
Kurset dækker alle relevante emner for korrekt og lovpligtig nødslagtning, herunder:
- Gennemgang af gældende lovgivning
- Kreaturers adfærd og korrekt håndtering fra modtagelse til stikning
- Krav til faciliteter og egenkontrol
- Håndtering af syge og tilskadekomne dyr
Kurset henvender sig ifølge Dyrlæger & Ko til alle medarbejdere, der beskæftiger sig med håndtering og aflivning af kvæg.
Éndagskurserne finder sted i marts og april afholdes hos henholdsvis Spiras i Vojens, Velas i Vissenbjerg, Agillix i Aalborg og Sagro i Herning.
Ændret kontrol for slagtning på bedriften fra årsskiftet
Kødkvægavlere skyder gebyrstøtte ned