Slagtekalve-formand ser positivt på fremtiden
- Flere forbrugere vægter dyrevelfærd og CO2-aftryk højt. Her ligger dansk kalvekød helt i top, siger slagtekalveproducenternes formand, Rasmus Alstrup.
Rasmus Alstrup forudser, at det kan blive et problem at fortsat at eksportere spædekalve til opfedning i udlandet. Derfor vurderer han, at der fremover vil blive flere kalve, der skal fedes op i Danmark. Fotos: Erik Kjærgaard Christensen
- Jeg ser positivt på fremtiden for dansk slagtekalveproduktion, siger 36-årige Rasmus Alstrup, der har været formand for Danske Slagtekalveproducenter siden efteråret.
- Det er mit indtryk, at forbrugerne, i højere grad end tidligere, vælger dansk kalvekød, tilføjer Rasmus Alstrup.
Han producerer selv cirka 3.500 slagtekalve årligt på »Bangsbo« ved Vorgod nær Herning og stiler efter at producere omkring 4.200 styk i 2021. Slagtekalvene leveres til Himmerlandskød og produceres efter et Dansk Kalv-lignende koncept.
- Flere og flere forbrugere vægter faktorer som dyrevelfærd og CO2-aftryk højt. Og her er det jo en kendsgerning, at dansk kalvekød ligger helt i top, påpeger den unge slagtekalve-formand.
Høj dyrevelfærd
- Dyrevelfærdsmæssigt foregår produktionen af slagtekalve her i landet under nogle af de strengeste krav, der findes på området. Og sammenligner vi eksempelvis med den irske produktionen af okse- og kalvekød, så udleder den - relativt set - cirka tre gange så meget CO2 som den danske, konstaterer Rasmus Alstrup.
- Ser vi på Brasilien og lignende produktionslande, så synes jeg, at vi har en meget bedre historie at fortælle om det danske kød med hensyn til eksempelvis sporbarhed, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, fortsætter han.
For at bidrage til at bringe dansk kalvekød endnu mere i front deltager Rasmus Alstrup i forsøgsprojektet Future Beef Cross, hvor der er fem bedrifter med.
Vigtige fokuspunkter
I Future Beef Cross afdækkes det, hvilke tyre der giver den bedste foderudnyttelse, det laveste klimaaftryk, de letteste kælvninger, den højeste tilvækst og den bedste spisekvalitet hos deres krydsningsafkom.
I forsøget måles blandt andet metanudledningen fra kalvene i stalden.
- Det er glædeligt, at udviklingen går i retning af flere kødkvægskrydsninger i slagtekalveproduktionen herhjemme, lyder det fra Rasmus Alstrup.
- Jeg er sikker på, at klimaaftrykket er mindre ved at opfede krydsningskalve. Og jeg tror også, at vi kan øge vores værdi og konkurrenceevne med kød fra krydsningskalve, tilføjer slagtekalve-formanden.
Han betegner krydsningskalve som et værdiskabende kvalitetsprodukt - i modsætning til tyrekalve fra malkekvægsbesætninger, som på sin vis er et restprodukt.
Forventer større dansk slagtekalveproduktion
Den nye formand for Danske Slagtekalveproducenter forudser, at det kan blive et problem at fortsat at eksportere spædekalve til opfedning i udlandet. Det begrunder han med, at der kan komme skærpede restriktioner på lange transporter af levende dyr.
Derfor vurderer Rasmus Alstrup, at der fremover vil blive flere kalve, der skal fedes op i Danmark. Han forudser i øvrigt, at der til dels kan blive tale om krydsnings-kviekalve fra malkekvægsbesætninger, og at en del af disse måske skal afgræsse.
- Der er også den vinkel på det her, at man ved at eksportere danske spædekalve til opfedning i eksempelvis Holland jo ikke fjerner klimabelastningen, men blot flytter den, konstaterer Rasmus Alstrup.
Vil styrke samarbejdet med mælkeproducenterne
Rasmus Alstrup har siddet i Danske Slagtekalveproducenters bestyrelse siden 2016. Han har valgt at være aktiv i foreningen for at have indflydelse og være med til at sætte en retning for erhvervet.
- Som formand for de professionelle slagtekalveproducenter vil jeg arbejde for at styrke samarbejdet med mælkeproducenterne, som vi jo får vores kalve fra, siger Rasmus Alstrup.
- Vi er jo alle kvægbrugere og er dybt afhængige af hinanden. Derfor bør vi stå sammen og have en løbende dialog med hinanden. På den måde kan vi hjælpe hinanden med at skabe merværdi for hele kvægsektoren, pointerer han og tilføjer:
- Jeg henter selv kalve hos 30 mælkeproducenter og ved at egen erfaring, hvor værdifuldt det er, at der er en god, løbende dialog imellem mælkeproducent og slagtekalveproducent.
- Bliver det sådan, at der skal produceres flere slagtekalve i Danmark fremover, hvilket jeg håber, synes jeg helt klart, at der skal være plads til nogle flere slagtekalveproducenter - også gerne nogle mindre, lyder det fra Rasmus Alstrup.
- Jeg så gerne nogle flere unge landmænd etablere sig som slagtekalveproducenter. En stor udfordring er her, at det kræver masser af likviditet, hvilket der derfor bør kigges på, siger han og uddyber:
- Der skal typisk bindes omkring 4.500 kroner pr. produceret kalv i hele perioden, inden afregningen, efterbetalingen og handyrpræmien går ind på kontoen.
