Gummi på staldgulvet har givet sundere og mere højtydende køer

De hollandske Cowrubber gummimåtter til kvægstalde, er kendte for deres effekt i kvægstalde i hjemlandet. Nu har J.H. Hegn ved Nr. Nebel, i samarbejde med den hollandske, producent fået den danske forhandling i form af Cowrubber Danmark.

Det nye gummigulv var let at montere, hvor montørerne lagde det ud med minilæssere. Det hele klaret på én dag. Privatfoto Lavere sengebåse og behageligt gummigulv for de 240 køer i Stijn Jilesens besætning ved Bækmarksbro. Privatfoto

Siger man ”Cowrubber” i Holland er der ingen kvægfolk, der er et øjeblik i tvivl om, hvad man taler om. Og sådan skulle det også snart gerne blive i Danmark.

I hvert fald hvis det står til virksomheden J.H. Hegn ved Nr. Nebel, hvor indehaver Jan Haarsma i samarbejde med den hollandske producent har fået den danske forhandling og har etableret Cowrubber Danmark.

Kort fortalt er der tale om solide gummimåtter til kvægstalde. Gummimåtter, der i ruller leveres og monteres i kvægstalde, for at give et behageligt og ikke mindst holdbart underlag for køerne, der samtidig er nemt at holde rent.

Foruden holdbarhed og skridsikkerhed kan måtterne flyttes og omplaceres alt efter behov ved ombygninger, tilbygninger og nybygninger af stalde

Højere ydelse hos køerne

Èn af dem, der har fået monteret velfærdsgulvet Cowrubber i sin stald, er mælkeproducent Stijn Jilesen i Møborg ved Bæksmarkbro, der har en besætning på 240 årskøer plus opdræt.

Efter at have overtaget ejendommen, oplevede han, som de tidligere ejere, udfordringer med staldgulvet i stalden, der samtidig havde meget høje sengebåse.

- Jeg havde en kammerat i Ribe, der havde prøvet Cowrubber, der er kendt i Holland, fortæller Stijn Jilesen, der som navnet afslører, selv har hollandsk baggrund.

Stijn Jilesen tog efterfølgende kontakt til Jan Haarsma, og derfra tog projektet med de nye måtter form. Det var samtidig noget af et økonomisk sats for Stijn Jilesen

- Vi kørte på det tidspunkt uden om pengeinstitut, stå det var en stor investering selv at tage, forklarer Stijn Jilesen, der dog tilføjer at han siden har involveret et pengeinstitut i forbindelse med bedriften – blandt andet omkring investering i malkerobotter.

Han oplyser at gummimåtterne alene har krævet en investering på omkring 275.000 kroner, men til gengæld har det været alle pengene værd – og nærmest mere til:

- Køerne står fast nu. Det er blevet en helt anden bedrift at passe, og har givet en helt anden hverdag, forklarer Stijn Jilesen, der samtidig har kunnet måle højere ydelser hos køerne generelt. Omkring 5 – 6 kilo mere mælk pr. ko.

Nem montering

Gummigulvet blev monteret tilbage i december sidste år. En montering som han i øvrigt oplevede som både hurtig og nem.

- Det tog blot en enkelt dag fra klokken 6.45 til 14.00, hvor montørerne kørte rullerne med Cowrubber ind med teleskoplæsser - og efter udrulning og tilpasning, blev lagt med minilæsser. I alt 28 ruller blev brugt til stalden.

- Det er meget nemt at have med at gøre, konstaterer Stijn Jilesen, der foruden højere ydelse hos køerne har kunnet konstatere bedre klovsundhed hos køerne.

- jeg har altid være hysterisk med klovpleje. Med det nye gulv undgås våde og beskidte klove, fastslår han.

Se mere om Cowrubber på www.jhhegn.com/cowrubber.

Læs også