Kvægansvarlig: Jeg kan vel egentlig godt lide det

Travle dage både op til Det Fynske Dyrskue og de tre dage skuet varer, har ikke fået Laurits Rasmussen til at forlade posten som ansvarlig for kvæget, selvom han for to år siden gik på pension fra sit job som kvægkonsulent hos Velas.

Siden 1980 har Laurits Rasmussen deltaget i Det Fynske Dyrskue. Det første år solgte han billetter ved indgangen. Ringen hvor malkekvæget vises frem.

1980 var første år, Laurits Rasmussen var med på Det Fynske Dyrskue.

- Da var jeg netop ansat som kvægkonsulent i landboforeningen og kunne bruges som billetsælger, smiler han.

- Siden har jeg været med alle årene, og rent ansvarsmæssigt, har det da udviklet sig.

 

Hjælper gerne til

I dag er Laurits Rasmussen ansvarlig for kvæget på Det Fynske Dyrskue, og selvom han i 2020 gik på pension fra sit job som kvægkonsulent hos Velas, så fortsætter han gerne.

- Nu har vi jo været gennem to år med corona og har skiftet dyrskuechef, så jeg hjælper gerne til og videregiver noget af den erfaring, jeg har opbygget gennem årene.

- Samtidig kan jeg vel egentlig også godt lide det, påpeger Laurits Rasmussen og fremhæver de mange gode timer, han har haft på pladsen.

- Selvom det er nogle lange og hårde dage, når dyrskuet finder sted, så hygger vi os, og man møder en masse mennesker, det er længe siden, at man sidst har talt med. Så både socialt og fagligt giver det mig noget. Og da ikke mindst nu, hvor jeg er stoppet med at arbejde.

Krav om blodprøver

Gennem året forberedes skuet ved løbende at holde planlægningsmøder med de øvrige ansvarlige.

- Det er selvfølgelig mest her om foråret, at mødeaktiviteten spidser til, hvor vi også har lokale møder med forskellige foreninger af malke- og kødkvægsracer. Her taler vi om blandet andet sundhed og sikkerhed, ligesom vi før skuet laver katalog med de udstillede dyr og sender information ud til udstillerne, så de er orienteret om eventuelle krav og muligheder, forklarer Laurits Rasmussen.

For to år siden – inden corona – blev man i Fynsk Kvæg regi enige om, at alle udstillede dyr, skal blodprøves for Mycoplasma Bovis og Salmonella Dublin, inden de kommer på dyrskuet.

- Vi ønsker at hæve sikkerheden både for malke- og kødkvæg. Det kan have store konsekvenser, hvis en ko kommer hjem med sygdom og smitter resten af besætningen. Det skal vi undgå, understreger Laurits Rasmussen.

Han fremhæver desuden, at dyrene skal være udstillingsegnede.

- Vi skal have dyr, der tager sig godt ud. Det gælder over hele linjen. Ved ankomst står der dyrlæger klar – både til at tjekke, at man har fået de korrekte blodprøver taget, og at svaret er som ønsket – men også at dyrene er fodret korrekt, at der ikke er lus, skab eller ringorm, og at de passet efter alle kunstens regler.

 

 

Praktiske gøremål fylder dagen

Under skuet har Laurits Rasmussen travlt med praktiske gøremål.

- Vi har morgenmøder alle dagene, og i løbet af dagen skal jeg både speake en smule i den store ring, fordele ærespræmier til de forskellige racer og få de rigtig dyr ud og ind på de rigtige tidspunkter.

- Derudover er det dyrskuet, der entrerer med en eller flere kvægfolk til at passe nogle af malkekøerne, der er på pladsen. Er du landmand med besætning derhjemme, har du ikke tid og mulighed for at få fodret og malket de køer, der er med på skuet. Det, sørger pasningsordningen så for, bliver gjort.

Kvægfolket har base i stald 25, hvor der vil være forskellige forbrugeroplysninger i form af plancher om koen.

- Det kan være noget om mælkeydelsen eller foderemner. Lidt tal der kan filosoferes over, siger Laurits Rasmussen.

140-års jubilæum

Det Fynske Dyrskue har 140-års jubilæum i år. Det glæder Laurits Rasmussen, der forventer endnu festligere dage i den anledning.

- Men jeg kan godt være lidt bekymret for, om vi kommer til at opleve et 150-års jubilæum. Skal vi det, kræver det, at vi bevarer engagementet og formår at videregive det til den nye generation.

- Vi har behov for ildsjæle, hvis Det Fynske Dyrskue skal bestå, for vi er ved at være der, hvor de, der har tradition for at deltage på dyrskuet i generationer, ikke er så talrigt repræsenteret som tidligere. Derudover skal publikum også bakke op, så vi ikke får en række år med underskud. Gør de ikke det, er min mening, at energien måske i stedet skal bruges på »Åbent landbrug«.

- Men nu må vi se. Jeg nyder at være med. Både i forberedelserne og under selve skuet. Så jeg håber der kommer rigtigt mange – både gæster og udstillere, slutter Laurits Rasmussen.

Læs også