En besætning i Himmerland er blevet ramt af salmonella to gange. Hver gang har mælkeproducent Martin Pinholt brugt Bio-Mos til at komme sygdommen til livs. Om det er det, som har været afgørende, ved han ikke. Men det har i hvert fald været medvirken til det.
I 2003 stod et færdigt staldanlæg klar på Bygumlund hos Martin Pinholt nær Aalestrup i Himmerland. Stalden havde plads til 200 køer, og det betød, at Martin måtte købe dyr ind udefra. Desværre kom der ikke kun dyr, men også salmonella med ind i besætningen.
Løsningen fandt han blandt andet gennem en af sine mange bestyrelsesposter, som førte ham til et besætningsbesøg ved en økologisk mælkeproducent.