Går aktiv klimaindsats og effektiv mælkeproduktion hånd i hånd?

Fodereffektivitet, proteineffektivitet og holdbare dyr er tre ud af de fem punkter i Arlas »The big five«, som omhandler klimaindsatsområder. Områder, hvor mælkeproducenten skal vise effektivitet for at reducere CO2-aftrykket og samtidig opnå bedre afregning for mælken.

- Der er ikke noget nyt i at effektivisere, og mange har gjort en aktiv indsats i flere år omkring foderudnyttelse, proteineffektivitet og holdbare dyr, siger produktchef hos Vilomix, Jesper Madsen, og fortsætter:

- Punkterne har altid været vigtige for at opnå økonomisk, optimal mælkeproduktion, men der er heldigvis stadig små tiltag, der kan gøres for at opnå endnu bedre resultater.

Fodereffektivitet og proteineffektivitet

Foderudnyttelse er et vigtigt punkt i Arlas nye afregningsmodel, hvor mælkeproducenten belønnes for en høj effektivitet.

- Et godt grovfoder med høj fordøjelighed og optimal sammensætning af foderrationen er den bedste og billigste vej til høj foderudnyttelse, understreger Jesper Madsen.

Vommens balance påvirkes af næringsstofsammensætning og struktur i foderrationen, som fra tid til anden kan blive udfordret på grund af for eksempel grovfoderkvaliteten.

Levende gærceller og natriumbikarbonat kan ifølge Jesper Madsen være en del af løsningen på den sunde vom, da begge produkter løfter vom-pH.

- En højere vom-pH betyder en sundere vom, der kan omsætte og udnytte en større mængde grovfoder, uddyber han og tilføjer:

- Altså små tiltag, der forbedrer omsætningen af foderet og giver bedre udnyttelse og mere mælk.

For at begrænse miljøpåvirkningen skal køerne fodres med maksimalt 17 procent råprotein. Råprotein består af aminosyrer, blandt andet lysin og methionin, som er essentielle for mælkeproduktionen, og hvis behovet for disse ikke opfyldes, begrænses mælkeproduktionen.

- Fodringen med store mængder raps, og ingen eller lidt soja, indeholder mest methionin og begrænsede mængder lysin. Nye løsninger dukker hele tiden op, og ved at anvende syntetiske aminosyrer i køernes foderration, som også er anvendt til fodring af grise i årtier, kan vi både tilgodese koens behov, producere mere mælk og begrænse klimabelastningen, forklarer Jesper Madsen.

Der er ikke noget nyt i at effektivisere, og mange har gjort en aktiv indsats i flere år omkring foderudnyttelse, proteineffektivitet og holdbare dyr

Jesper Madsen, produktchef, Vilomix

Den holdbare ko

Jesper Madsen slår fast, at indsatsen for at opnå stærke køer starter med kvien – og at forsyningen med energi, protein, og ikke mindst mineraler og vitaminer her bør være optimal.

- Stærke ben og klove, og en robust kvie, der er klar til at indgå i ko-flokken, er udgangspunktet for en god ko, lyder det fra produktchefen.

Han nævner, at immunforsvaret på koen ligeledes er vigtigt, idet en sund ko giver mere mælk.

- Koen udsættes konstant for påvirkninger, for eksempel varmestress, stress ved flytning, kampe om fodret eller ved malkning. Derfor skal immunforsvaret støttes op med vitaminer og antioxidanter, siger Jesper Madsen og uddyber:

- Koens behov for vitaminer dækkes delvist af foderrationens indhold af græsensilage, men den skal suppleres op med ekstra vitaminer.

Han fremhæver zink og selen, som er to af de vigtigste elementer i et stærkt immunforsvar.

- Fodringen alene dækker ikke koens behov, så et godt supplement fra mineralfoderet er vigtigt. Zink og selen, bundet på en organisk form, har vist god effekt på blandt andet celletal og reproduktion, fortæller Jesper Madsen.

Aminosyrer er kendt for at være vigtige for optimal mælkeproduktion, men forskning viser ifølge Jesper Madsen også, at der opnås effekt på reproduktion og immunforsvar, når forsyningen er optimal.

- Eksempelvis forbedrer methionin omsætningen af fedt i perioden omkring kælvning, og sandsynligheden for drægtighed forbedres, forklarer han.

Tiltag giver god økonomi

Aktiv klimaindsats og effektiv mælkeproduktion går hånd i hånd i Danmark, og der er ifølge Jesper Madsen stadig mulighed for endnu flere forbedringer på bedrifterne.

Han peger på, at de nævnte forslag har en omkostning her og nu, mens de forbedrede produktionsresultater kommer over en længere periode.

- Omkostningerne til forbedringer for koen via mineralfoderet er ganske små – det er efter kommaet i restbeløbet – mens Arlas afregningsmodel giver godt to kroner pr. ko pr. dag ved fuld opnåelse af point inden for fodereffektivitet, proteineffektivitet og holdbarhed, siger Jesper Madsen og slår fast:

- Der er noget at arbejde for, der både batter for klimaet og økonomien.