Nye initiativer skal redde truede kalveproducenter

Der skal handles nu, hvis den økonomisk yderst trængte danske kalvekødsproduktion skal reddes fremadrettet. Forleden samledes fagfolk og politikere hos sydjysk kalveproducent for at få sat ord på mulige initiativer og indsatser.

Svend Amstrup har foruden en slagtekalveproduktion også en større svineproduktion – en produktion, der ifølge ham sel er med til at holde økonomien oppe. Danske slagtekalve er langt fra nogen god forretning for tiden, hvor både dårlige noteringer og senest Corona-situationen har svækket producenterne. I forbindelse med pressemødet var der rundvisning på bedriften i Lintrup.

KVÆG Den danske kalveproduktion er truet, hvis der ikke handles nu. En meget alvorlig situation med negative konsekvenser til følge, hvis der ikke gribes ind med betydelige initiativer. Resultatet kan betyde fald i antallet af danske slagtekalveproducenter, og øget eksport af levende kalve til blandt andet Holland.

Forleden havde en gruppe med repræsentanter fra både landbrug, slagteri, fagforbund og EU sat hinanden i stævne hos kalveproducent Svend Amstrup i Lintrup nær Brørup i Sydjylland, for at diskutere ideer og initiativer til at genstarte økonomien i den danske kalveproduktion, ja, for den sags skyld hele oksekødsproduktionen.

Og der er bred enighed om, at der skal gøres noget nu. For med de seneste især to års noteringsnedgang i kalvepriserne har den igangværende corona-krise sat yderligere turbo på den negative udvikling, lød det fra deltagerne i mødet der foruden Svend Amstrup også var Finn Klostermann, Danish Crown Beef, Christian lund, kvægformand og SLF-formand, Asger Christensen, medlem af EU-parlamentet, samt Peder Pedersen, NNF.

Igennem mere end to år har producenterne set noteringen falde med mere end to kroner pr. kg kød, og indtil videre har corona-krisen taget mindst 85 øre pr. kg.

 

Nye initiativer

Fremrykning af udbetalinger, klimamærkning af oksekød, bedre politisk sikrede rammevilkår, køb dansk kampagne og åbning af nye markeder.

Blot nogle af de initiativer der blev nævnt ved gårsdagens pressemøde, og som er i spil for at hjælpe og styrke indtjeningen hos de danske slagtekalveproducenter og hele den danske oksekødssektor.

Alene et hak i EU-støtten omkring en regnefejl i de afkoblede præmier har betydet at kalveproducenter i snit har tabt omkring en kvart million kroner i snit – der er endda set eksempler på kalveproducenter, hvor beløbet har været op til 800.000 kroner.

Samtidig peger de på en fremrykning af 65 mio. kroner i fremrykkede slagtepræmier, der vil betyde ekstra cirka 280 kroner pr. dyr.

Asger Christensen pegede på det arbejde, man både herhjemme og i EU er i gang med omkring klimamærkning af blandt andet dansk kød, der udmærker sig ved lavt CO2 aftryk.

For Peder Pedersen, NNF, handler det blandt andet om politisk sikring af rammevilkårene for landbruget, samt noget så ligetil som en ”køb dansk kampagne”.

Danskerne skal vælge dansk og ikke udenlandsk, når der skal oksekød på middagsbordet – en tillid og interesse, som Peder Pedersen også tror vil smitte af ude verden.

 

Hårdt ramt i Sydeuropa

Ikke mindst nedlukningen af restaurant, hotel, turisme og catering-markedet både herhjemme, men især på store markeder for dansk kalvekød som Italien, Spanien, Portugal og Grækenland, er noget der mærkes og gør ondt hos både slagtekalveproducenterne - og hos Danish Crown Beef, kunne Finn Klostermann, CEO, konstatere på mødet.

Samtidig har de lukkede grænser mellem landene yderligere besværliggjort eksport og salg ud af landet.

Og det er heller slagtekalveproduktionen på 1.400 kalve, men derimod en svineproduktion på 35.000 slagtesvin og 600 hektar planteavl, der sørger for indtægten hos Svend Amstrup.

Og med svin håber man det kan gå med oksekød. Finn Klostermann lagde ikke skjul på at en åbning af det store kinesiske marked for dansk oksekød, står højt på ønske- og prioriteringslisten for Danish Crown Beef.

Indtil videre vil parterne samle alle initiativerne i et idé-katalog, som man vil tage med videre i det politiske arbejde.

Læs også