Metan-udfordringen kan måske løses til havs

Det er et af de mest omdiskuterede problemer i krydsfeltet mellem landbrug og miljø. Hvordan sænker man udledningen af metan fra kostalden, samtidig med at man stadig vil være i stand til at fastholde produktionen af mælk?

Der har i tidens løb været mange forslag på bordet med større eller mindre miljøeffekt, men et forsøg i Australien har nu vist så stort et potentiale, at kvægproduktionen »down under« kan stå foran en bemærkelsesværdig sænkning i udledningen af metan fra køer.

Det fortæller Annette Bruhn, der er seniorforsker ved Institut for bioscience ved Aarhus Universitet, og blandt andet arbejder med marinøkologi.

- I Australien har forskere arbejdet på at se, hvad der sker, hvis man tilsætter forskellige tangarter til køernes foder. Og det, de har fundet, det er, at hvis man tilsætter bare ganske små mængder - cirka to procent af foderet af en bestemt rødalge, som hedder asparagopsis - så nedsætter det køernes metanproduktion helt dramatisk, faktisk med 99 procent, fortæller seniorforskeren.

Bør vække opsigt

Selv om den omtalte algetype ikke findes i Danmark, bør de australske forsøg og resultater alligevel vække opsigt, også herhjemme, mener hun.

- Det, der er det interessante, er, at de har screenet forskellige arter i Australien, og der har de nogle af de samme arter, som vi også har i Danmark. Og nogle af de andre arter, brune og grønne arter, havde faktisk også en ret god effekt på at reducere metanudledningen fra køer.

Hvor stor var den effekt?

- Jamen, for eksempel for søsalat, som er en helt almindelig art herhjemme, var effekten på 50 procent, og det er jo også værd at tage med, hvis man gerne vil reducere udledningen på de 39 procent, som der er målet nu, siger Annette Bruhn.

Har taget fem år

Det har været en langvarig proces, som har givet de nye resultater i Australien, fortæller Annette Bruhn.

- De har arbejdet med det i snart fem år dernede. De sidste tre år har de arbejdet med at lave forsøg med rigtig store kvægbestande over flere måneder med mange køer, i lang tid med det her foder. Og de har så gentaget forsøget, før de publicerede det, fordi de havde nogle store variationer på de første tal. Så det er ikke noget, der er ude endnu, men det er forsøg, som de har lavet, og som ser positive ud, siger hun.

Ifølge Annette Bruhn vil det formentlig tage lige så lang tid, fra man starter lignende forskning i Danmark, til man har brugbare resultater.

- Det kræver, at man høster rå mængder søsalat eller andre danske arter, som man tror på. Det kunne være sukkertang, det kunne være fingertang, det kunne være forskellige andre arter, man gerne lige vil se på, siger hun.

- Så skal man først lave nogle forsøg i laboratoriet, og se, om det virker, som vi tror på, det gør. Og hvis vi finder nogle, som virker, så skal de jo op i rigtige køer i længere tid, hvor man så ser på, om det er en effekt, der holder i rigtige køer, og hvor længe det kan blive ved med at fungere, lyder det fra forskeren.

Danmark har som mål at sænke udledningen af klimagasser med 39 procent. Udover forskning i fodertilsætning, kan en reduktion muligvis ske ved at suge metanen ud fra kvægstalde. Sådan sker det i et forsøg, som Seges er i gang med at gennemføre.