Aarhus Universitet anklager Miljøministeriet i et folketingssvar for "manglende forståelse" for tal i sagen om, at den samlede kvælstofudledning i 2018 viste sig at være 3.000 tons mindre end først antaget. Miljøminister Lea Wermelin (S) holder dog stadig fast i, at forløbet har været "dybt utilfredsstillende," og at den mindre udledning burde have været identificeret inden offentliggørelsen af Novana-rapporten.
Er der tale om en “fejl” eller “justering”?
For de uindviede kan det ligne en bagatel at dykke ned i et ord, men det er bestemt ikke tilfældet med hensyn til henholdsvis Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet.
Orddisputen handler om universitetets korrektion af kvælstofudledningen i 2018 på 3.000 tons mindre end først antaget i Novana-rapporten.
Aarhus Universitets forskerteam melder nu ud i en redegørelse overfor ministeriet, forfattet af direktør Hanne Bech for DCE – Nationalt center for miljø og energi – at der efter deres mening er tale om en stor misforståelse.
Og der bliver skudt med skarpt.
“Når ministeriet (...) påpeger, at ”fejlen” i kvælstofudledningen går helt tilbage til 1990, afslører det en tilsyneladende manglende forståelse for eller viden om, hvad det er for en talserie, som universitetet fremsender til ministeriet,” lyder det blandt andet i redegørelsen, som påpeger, at universitetet hele tiden har holdt sig til et korrekt og “internationalt anerkendt” beregningsprincip.
Ingen model rammer 100 procent
Forskerne mener ligeledes, at ministeriet burde have været mere opmærksom på, den usikkerhed der lå til grund for Novana-rapporten.
“Vi forstår fuldt ud, at det politiske ønskescenarie er tal, der repræsenterer den faktiske udledning. Det kommer ingen model til at levere, og estimaterne vil altid være forbundet med usikkerhed.”
Og modellerne vil hele tiden blive korrigeret og forbedret fremover ifølge forskerne. Derfor vil der, også fremadrettet, ske ændringer i estimaterne.
“Aarhus Universitet håber, at den politiske debat i højere grad kommer til at ske med respekt for dette forhold. Vi bidrager selvfølgelig meget gerne med vores viden til at udbrede forståelsen for den anvendte model.” lyder det.
Kort sagt er der ikke tale om en “regnefejl” ifølge forskerne. Derimod er der tale om en “justering.”
“Denne justering blev initieret af yderligere analyser af uventet store afvigelser fra resultater opnået med den tidligere og mindre forfinede model for nogle kystområder. Vi skal desuden påpege, at der ikke har været en lang række fejl, som man kunne få indtryk af gennem ministeriets kommunikation.”
Minister: – Dybt utilfredsstillende
I et ministersvar fra Lea Wermelin (S) understreger hun, at hun mener, at Aarhus Universitet ikke var gode nok til at meddele ministeriet, hvornår data kunne betragtes som endeligt kvalitetssikrede “ligesom hele forløbet betragtes som dybt utilfredsstillende.”
Samtidig mener ministeriet, at de store afvigelser forholdsvist let burde have været identificeret af Aarhus Universitet før offentliggørelsen af Novana-rapporten i december.
I svaret gør ministeren det klart, at ministeriet fremover forventer, “at universitetet grundigt gennemgår data, før de leveres og offentliggøres,” og at parterne skal fortsætte dialogen, så man undgår lignende situationer.