bannerPos

Aarhus Universitet: - 3.000 tons kvælstof var heller ikke en "fejl"

Der er ordstrid mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet angående om de 3.000 tons mindre udledt kvælstof i 2018 skyldes en "fejl" eller "justering."

AF: ALEXANDER DORNWIRTH

JOURNALIST
15-02-2020 08:00
Aarhus Universitet anklager Miljøministeriet i et folketingssvar for "manglende forståelse" for tal i sagen om, at den samlede kvælstofudledning i 2018 viste sig at være 3.000 tons mindre end først antaget. Miljøminister Lea Wermelin (S) holder dog stadig fast i, at forløbet har været "dybt utilfredsstillende," og at den mindre udledning burde have været identificeret inden offentliggørelsen af Novana-rapporten.

Er der tale om en “fejl” eller “justering”?

For de uindviede kan det ligne en bagatel at dykke ned i et ord, men det er bestemt ikke tilfældet med hensyn til henholdsvis Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet.

Orddisputen handler om universitetets korrektion af kvælstofudledningen i 2018 på 3.000 tons mindre end først antaget i Novana-rapporten.

Aarhus Universitets forskerteam melder nu ud i en redegørelse overfor ministeriet, forfattet af direktør Hanne Bech for DCE – Nationalt center for miljø og energi – at der efter deres mening er tale om en stor misforståelse.

Og der bliver skudt med skarpt.

“Når ministeriet (...) påpeger, at ”fejlen” i kvælstofudledningen går helt tilbage til 1990, afslører det en tilsyneladende manglende forståelse for eller viden om, hvad det er for en talserie, som universitetet fremsender til ministeriet,” lyder det blandt andet i redegørelsen, som påpeger, at universitetet hele tiden har holdt sig til et korrekt og “internationalt anerkendt” beregningsprincip.

Ingen model rammer 100 procent

Forskerne mener ligeledes, at ministeriet burde have været mere opmærksom på, den usikkerhed der lå til grund for Novana-rapporten.

“Vi forstår fuldt ud, at det politiske ønskescenarie er tal, der repræsenterer den faktiske udledning. Det kommer ingen model til at levere, og estimaterne vil altid være forbundet med usikkerhed.”

Og modellerne vil hele tiden blive korrigeret og forbedret fremover ifølge forskerne. Derfor vil der, også fremadrettet, ske ændringer i estimaterne.

“Aarhus Universitet håber, at den politiske debat i højere grad kommer til at ske med respekt for dette forhold. Vi bidrager selvfølgelig meget gerne med vores viden til at udbrede forståelsen for den anvendte model.” lyder det.

Kort sagt er der ikke tale om en “regnefejl” ifølge forskerne. Derimod er der tale om en “justering.”

“Denne justering blev initieret af yderligere analyser af uventet store afvigelser fra resultater opnået med den tidligere og mindre forfinede model for nogle kystområder. Vi skal desuden påpege, at der ikke har været en lang række fejl, som man kunne få indtryk af gennem ministeriets kommunikation.” 

 

Minister: – Dybt utilfredsstillende

I et ministersvar fra Lea Wermelin (S) understreger hun, at hun mener, at Aarhus Universitet ikke var gode nok til at meddele ministeriet, hvornår data kunne betragtes som endeligt kvalitetssikrede “ligesom hele forløbet betragtes som dybt utilfredsstillende.”

Samtidig mener ministeriet, at de store afvigelser forholdsvist let burde have været identificeret af Aarhus Universitet før offentliggørelsen af Novana-rapporten i december.

I svaret gør ministeren det klart, at ministeriet fremover forventer, “at universitetet grundigt gennemgår data, før de leveres og offentliggøres,” og at parterne skal fortsætte dialogen, så man undgår lignende situationer. 

Glæder sig over stærk dokumentation for potentialet i biogas

Formanden for Biogasbranchen hilser rapporter om potentialet for biogas i Danmark yderst velkomment.

Hveden er godt i gang

KWS og BASF har etableret en demonstrationsmark, hvor strategier for vækstregulering og svampesprøjtning vurderes på tværs af seks forskellige sorter.

Regnvåd februar sænker foderudbyttet

Grundet den store vandmængde i februar er der meget vinterhvede, der er ødelagt. Den kommende omsåning med vårbyg betyder større omkostninger og lavere foderudbytte.

De første køer kommer nu på græs

Selvom kalenderen først lige er rykket frem til april, er de første besætninger så småt ved at gøre klar til at lukke køerne på græs. Vinteren har været mild, hvilket mange stedet har givet et stort græslag. Udfordringen bliver nu at få græsset i bund, så snart markerne kan bære.

Fejlklassificering af vandløb er roden til meget ondt

I det følgende opridses roderiet, set fra læserbrevsskribentens side, omkring kriterierne for at klassificere et vandløb som »kunstigt« eller »stærkt modificeret«, hvilket er forudsætningen for en vedligeholdelse, der sikrer imod oversvømmelser.

Udtagningsmoms – vær opmærksom på nye regler

Hvis man opfører bygninger til brug i sin momspligtige virksomhed, kan man trække moms fra på opførelsesudgifterne. Hvis man senere bruger bygningen til andre formål – for eksempel momsfri udlejning – skal den fratrukne moms betales tilbage lidt efter lidt. Denne regel og flere andre indenfor den såkaldte udtagningsmoms ændres – og det er vigtigt at være opmærksom for ikke at ende med en stor momsregning.

Selen bør indgå i gødningsplanlægningen af græs

Sundheden i besætningen kan øges, og der kan spares på indkøbte mineraler, hvis græsset gødes optimalt med selen.

Tid til etablering af fodergræs

Såningen af vårsæd er så småt kommet i gang, og dermed er det også tid for etablering af nyt fodergræs. En yderst vigtig disciplin, da der er tale om etablering af en afgrøde, der skal høstes på i måske 3-5 år.

Eksportørers advokat: Det bliver dyrt for Fødevarestyrelsen

Intern email til eksportkontrol-dyrlægerne viser, hvor stort et problem, at Fødevarestyrelsen har, mener advokat for eksportørerne, Hans Sønderby.
Side 1 af 1812 (36227 artikler)Prev1234567181018111812Next