Juraprofessor: Ministerielt svar må ikke kunne misforstås af en almindelig modtager

I tirsdagens avis pointerede advokat Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal, at Miljø- og Fødevareministeriet i den aktuelle kvælstofdebat, som blev rejst efter en artikel i Berlingske i weekenden, udelader afgørende oplysninger til Folketinget og befolkningen.

Advokaten mener således, at embedsværket i sit svar til folketingsmedlem Ida Auken (RV), som dannede baggrund for artiklen i Berlingske, måske nok har svaret korrekt – men ikke fyldestgørende. Han mener samtidig, at ministeriet i den efterfølgende debat har pligt til at reagere og komme med supplerende oplysninger, som kan rydde misforståelser af vejen.

Advokatens kritik sker med henvisning til det såkaldte Kodex VII, som embedsmænd i centraladministrationen skal arbejde efter. Ifølge professor Sten Bønsing fra Juridisk Institut på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet går Hans Sønderby Christensen ikke helt galt i byen med sin juridiske analyse.

- Det er rigtigt, at embedsmændene har pligt til at svare korrekt, retvisende, dækkende og ikke udelade væsentlige forudsætninger eller forbehold, som skal bruges for at man kan forstå et svar. Det må ikke kunne misforstås for en almindelig modtager, fastslår Sten Bønsing, der er forvaltningsretsekspert og forsker i grundlæggende regler for alle forvaltningsmyndigheder i Danmark.

Om reglerne er overtrådt i den konkrete sag, har han svært ved at vurdere, da det forudsætter grundigere gennemgang og faglig viden om området. Men reglerne om vildledning er der ikke tvivl om.

Følger statsretlige principper

Professoren forklarer, at kravet til embedsværket om at svare korrekt, retvisende, dækkende og ikke udelade væsentlige forudsætninger eller forbehold følger af almindelige forvaltningsretlige og statsretlige principper. Noget som blandt andet er uddybet i det såkaldte »Kodex VII«,

- Disse regler gælder også for embedsmænd, når de udarbejder svar til folketingsmedlemmer eller offentligheden mere bredt – herunder også i pressemeddelelser på hjemmesider, forklarer Sten Bønsing.

Ifølge professoren fra Aalborg Universitets Juridisk Institut findes der eksempler fra blandt andet udlændingeområdet, hvor Folketingets ombudsmand netop har udtalt kritik af embedsværkets meldinger i en sag.

- Eksempelvis da ministeriet orienterede i avisannoncer i Libanon om danske asylregler, og hvor ombudsmanden sagde, at alle oplysninger var korrekte, men at de var misvisende, fordi de naturlige læsere af aviserne ikke ville være omfattet af de pågældende regler, men nogle langt mere positive regler, der ikke var orienteret om.

Gå til ombudsmanden

På baggrund af sagen og professor Sten Bønsings juridiske bemærkninger anbefaler advokat Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal, nu landbruget til at indbringe Miljø- og Fødevareministeriet for Folketingets ombudsmand. Baggrunden er, at han mener, ministeriet ikke har korrigeret den offentligt fremsatte misforståelse, at landbruget svigter sine forpligtelser til at reducere kvælstofudledningerne efter landbrugspakken.

- Ministeriet undlader at give det fulde billede, og det strider efter min juridiske vurdering mod kodekset for deres virke. Ministeriet kan ikke dække sig ind under, at politikerne overfortolker deres svar (på tallene fra ministeriet, som er givet til Ida Auken, red.).

Det er en oppositions opgave i et demokrati at udfordre regeringen, pointerer advokaten, og tilføjer:

- Det er netop det, embedsværket skal stå op imod. Landbruget har ikke modtaget den mængde ekstra gødning, som de kompenserende aktiviteter er udmålt efter. Det ved embedsfolkene, og en sådan oplysning hører juridisk uadskilleligt med til det fulde billede, når der blandt politikere og befolkning opstår et billede af, at landbruget svigter, siger Hans Sønderby Christensen.

Kritisk artikel bygger på tal fra ministerie

Berlingske skrev i weekenden »Landbruget har svigtet løfte om at nedbringe udledning af kvælstof«. Artiklen bygger på 2018-tal fra Miljø- og Fødevareministeriet, som i et svar til folketingsmedlem Ida Auken har oplyst, at landbruget via kollektive virkemidler har indført tiltag, som mindsker N-udledningen med 12 tons årligt. Det svarer til cirka en procent af det ønskede.

Landbrugets organisationer har stærkt kritiseret tallene og blandt andet påpeget, at man har etableret de kvælstofopsamlende efterafgrøder, man skulle. Og at man i det offentlige godkendelsessystem ikke har kunnet få det antal minivådområder igennem, som også indgår som kollektive virkemidler, der opsamler kvælstof. Det første anlæg blev først taget i brug ved årsskiftet. Disse ting indgår ikke i ministeriets svar til Ida Auken, og er heller ikke siden af ministeriet blevet oplyst.

Avisen har bedt ministeriet kommentere på sagen. Ministeriets vagthavende pressefolk har ikke svaret på avisens henvendelse.