BL efter kritik: - Landbruget har altså leveret i forhold til kvælstof-reduktionen
Det er nødvendigt at se udviklingen over en årrække, og landbruget har leveret, lyder det fra BL. Erhvervet bliver kritiseret for at have leveret 12 ud af 1.451 tons N-reduktion i kølvandet på landbrugspakken.

- Næste år kommer der en nedgang på grund af det tørre år (2018-tørken, red.). Det er nødvendigt at se udviklingen over en årrække, og landbruget har leveret, siger Jørgen Evald Jensen i en kommentar til den seneste kvælstofdebat.
Fraværet af faglighed er til at få øje på i den aktuelle debat om kvælstof, som i weekenden igen er blusset op. Udgangspunktet for debatten er en artikel i Berlingske med overskriften »Landbruget har svigtet løfte om at skrue ned for udledning af kvælstof«.
Heraf fremgår det, at frisk beregnede tal for 2018 fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at landbruget har gennemført tiltag, som mindsker N-udledningen med 12 tons årligt. Ifølge landbrugspakken skulle landbruget ad frivillighedens vej gennem brug af de kollektive virkemidler dog reducere udledningen af kvælstof med 1.451 tons årligt frem til og med 2018 og med 2907 tons frem til og med 2021.
- Det der med at pege på os og få det til at lyde som, at vi ikke vil tage ansvar og ikke vil tage handling i forhold det her, det er simpelthen ikke i orden
Martin Merrild, formand for L&F
Der er altså leveret cirka en procent af det forventede. I teorien i hvert fald. For der er tale om beregnede tal og ikke tal baseret på målt udledning. Og det falder formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, for brystet.
Han mener, man bør basere N-debatten i målinger af udledningen og ikke overslag på landbrugets tiltag.
- Det der med at pege på os og få det til at lyde som, at vi ikke vil tage ansvar og ikke vil tage handling i forhold det her, det er simpelthen ikke i orden, siger han til Ritzau.
Fravær af faglighed
Hos Bæredygtigt Landbrug er man ligeledes stærkt fortørnet over den aktuelle debat, som er en gang teori uden rod i fagligheden, lyder det fra organisationens faglige direktør Jørgen Evald Jensen.
- Landbruget har levet op til alle krav. Der blev sået det antal hektar med frivillige efterafgrøder, der var forudsat til punkt og prikke. Men naturens forhold vil veksle fra år til år, og man kan ikke tillade sig at se isoleret på et enkelt år, som en minister og en mediebølge gør lige nu.
- Næste år kommer der en nedgang på grund af det tørre år (2018-tørken, red.). Det er nødvendigt at se udviklingen over en årrække, og landbruget har leveret, siger Jørgen Evald Jensen.
Minister bandede
I den forgangne weekend var miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ude og kommentere på ministeriets egne beregningerne om en 12 tons årlig N-udledning.
- Jeg vil sige, at jeg råbte relativt højt, da jeg hørte tallet – og det var med en masse bandeord.
- Det er nok udtryk for den frustration og den skuffelse, som jeg føler i forhold til, hvordan der er blevet leveret på de kollektive virkemidler, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen til Berlingske.
I samme avis lød det fra lektor ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet Jens Borum, at vi ved, at udledning af kvælstof er årsag til opblomstring af alger, dårlig sigtbarhed i vandet, dårlig udbredelse af bundplanter og i værste tilfælde fiskedød og iltsvind.
- Vi ved, at vi er nødt til at begrænse den udledning ganske betragteligt, fastslog lektoren.
Landbruget taber debatten
Hos TV2 betegner politisk kommentator Peter Lautrup-Larsen spørgsmålet om tvang eller frivillighed for landbruget som et af den kommende valgkamps hele store temaer, fordi landbrugets interesser flere gange har vist sig at være vigtige for regeringen.
Hans kommentator-kollega, tidligere konservative minister Hans Engell, vurderer, at landbruget fremstår som den helt store taber i sagen, fordi det i den grad skaber tvivl om, hvorvidt det vil eller kan leve op til de frivillige aftaler, der bliver indgået.
- Der vil sidde politikere i både rød og blå blok, som vil tvivle på, hvad aftaler med landbruget er værd, når man har så lille evne eller vilje til at leve op til dem, siger Hans Engell til Ritzau.