Debat: Har Seges Innovation forrådt landbrugets faglige stolthed i 30-40 år?

Af Jørn Rasmussen, Pilealle 5, 4760 Vordingborg

Den 16. juli omtales Seges Innovation som et guldæg i dansk landbrug. Det er en sandhed med voldsomme modifikationer. På helt centrale områder har Seges i en menneskealder gledet af på den til enhver tid gældende politiske dagsorden, frem for at holde sig stringent til fagligheden og EU's Nitratdirektiv.

Ser vi på direktivets bilag II (1a) om kodeks for godt landmandskab, anbefales det klart, at medlemsstaterne benytter sig af frivillige ordninger. Biokemiske processer og skiftende vejrforhold kan og skal ikke reguleres med rigide og strafbelagte bekendtgørelser. En rådgivende og vejledende indsats er landbrugsfagligt langt mere frugtbar. Hvorfor har Seges Innovation ikke brugt direktivet proaktivt?

Hvad værre er: Seges har i årtier blåstemplet de rigide gødningsplaner. Det har fungeret som landbrugets officielle talerør og faglige garant for, at de skadelige undergødskningskrav overhovedet kunne forsvares.

I stedet burde Seges Innovation have sat foden ned og krævet, at kvælstofreduktioner ikke skal hvile på skrivebordsmodeller om ton kvælstof pr. opland. Indsatsen skal måles på den reelle koncentration af nitrat (mg/l). Med henvisning til Nitratdirektivets formålsparagraf påhviler det staten at bevise, nøjagtigt hvilken konkret koncentration af nitrat hidrørende fra landbruget, der reelt forårsager den pågældende vandforurening. Den faglige og juridiske kamp har Seges Innovation fuldstændig forsømt.

Politiske bestillingsopgaver er i dag en vægtig del af Seges Innovations forretningsgrundlag. I forbindelse med sine webinarer skriver de direkte, at de ikke kommer til at drøfte, om den politiske retning er rigtig eller forkert. Samtidig påstår de hårdnakket, at de ikke går på kompromis med den videnskabelige uvildighed. Den dobbeltmoral burde Seges Innovations bestyrelse omgående reagere på.

Både Seges Innovation og Landbrug & Fødevarer er bundet sammen af stærke historiske og finansielle bånd, og begge organisationer virker mere optagede af at optimere mulighederne under det givne politiske flertal end af at kæmpe for erhvervets ret. Men hvis alle vil lege politikere, hvem skal så være garant for det faglige, videnskabelige og juridiske fundament under dansk landbrug?

Sandheden er, at Seges har svigtet et helt erhverv i 30-40 år ved at lade den faglige stolthed vige for politisk indyndelse. Da man udarbejdede NPO-redegørelsen i 1984, nægtede repræsentanter fra Landbrugsministeriet at skrive under, fordi det faglige grundlag var for tyndt. Dem skulle Seges nok have lænet sig væsentligt mere op ad dengang.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.