- Vi skal væk fra kvælstofknappen for at finde løsninger
Lokal viden fra mange interessenter omkring de enkelte vandoplande skal bringes i spil, påpeger landboforeningsformand.

- Jeg oplever, at den største opgave ligger i at få politikerne og embedsmændene til at give slip på stramme løsningsmodeller, skriver formand for Centrovice Torben Povlsen.
Af Torben L. Povlsen, formand for L&F Centrovice
Man troede lige, at det ikke kunne blive værre, men myndighederne skyder 2021 i gang med et oplæg til tredje vandplanperiode VP3 (2021-2027), hvor der kommer endnu et øget reduktionskrav på kvælstof og ingen nytænkning i forhold til vandets opholdstid samt andre presfaktorer og kilder.
Derfor må der nu ageres. Opgaverne er ikke blevet mindre og heller ikke nemmere at løse samtidig med, at det politiske spil er blevet mere selvoptaget og personligt. Den politiske interessevaretagelse er inde i en ny tid. Vi skal ikke blot oplyse politikerne, men også tilvejebringe faktuel viden. Dette skal så også krydres med »karrieremuligheder« for politikkerne, hvilket jo ikke nødvendigvis altid er i landets bedste interesse.
Uden faglighed
Statens indspil til de første krav til VP3 rammer fuldstændigt forbi den faglige skive – det ligner politisk bestillingsarbejde fra folk, der ikke ønsker en stor og stærk fødevaresektor. Det er den samme motor, der tromler derudaf uden at registrere alle de faglige argumenter, der kalder på et kursskifte.
Vi peger på et stærkt fødevareerhverv, der styrkes samtidig med, vi finder løsninger. Vi vil i mål, på den rigtige måde.
Det er ikke acceptabelt, at man fra myndighedernes side, nu anerkender flere af »De 7 synder« – men – og her et meget stort men – der er ikke tid og ressourcer til at indarbejde faktorerne i VP3. Man bringer fosfor i spil, vandets opholdstid i de enkelte vandoplande, men har endnu ikke bragt det ind i løsningerne – på grund af tidspres og manglende ressourcer. Det er ganske uacceptabelt.
Forestil jer at en terminalpatient på et hospital, der ikke får den rigtige behandling. Ikke fordi man ikke ved, der er ny viden til rådighed, men fordi der ikke er tid og ressourcer til at bruge den nye viden og give den helbredende behandling. Patienten risikerer ikke at overleve. Det samme kan ske for vores fjorde og vandoplande.
Lokalt fokus
Jeg ser en helt anden tilgang til VP3. Vi bør udskifter top-down-reguleringen fra staten og styrelserne, med en bottom-up-tilgang, hvor lokal viden fra mange interessenter omkring de enkelte vandoplande i fællesskab bringes i spil til lokale løsninger. Dermed kan vi opnå det ønskede resultat - nemlig god økologisk tilstand i vores fjorde og vandoplande. Løsninger, som bygges på viden, der fremkommer fra flere sider, og hvor fjorden og recipienten bliver draget aktivt ind i løsningerne, hvor flere presfaktorer tages i spil sammen med alle relevante kilder.
Jeg oplever, at den største opgave ligger i at få politikerne og embedsmændene til at give slip på stramme løsningsmodeller. Der er brug for stærke rammer - med økonomi i rammen - til at lave lokale tiltag. Jeg oplever, at kommuner, NGO’er og interessenter omkring vandoplandene oprigtigt er interesserede i at finde løsninger.
Dokumentation
Så det er nu, at vi i landbruget skal levere på alle niveauer. Lokalt og nationalt. Fagligt og politisk. Skabe alliancer og holde det juridiske spor varmt. Vi skal skabe et paradigmeskifte til VP3 – noget vi kun kan gøre sammen med andre. Derfor er det så vigtigt, at vi kommer rundt til vores lokale interessenter, så vi sammen med L&F kan få stærke nationale kræfter med til at skabe de nødvendige politiske forandringer.
Jeg tror på, at vi i dansk landbrug gennem vores landboforeninger, Seges og L&F, krydret med udenlandske eksperter, kan fremskaffe den viden og dokumentation, der skal til, så vi sammen med de lokale kræfter rundt i landet kan skabe god økologisk tilstand i vores vandoplande - samtidigt med vi har en stærk dansk fødevaresektor.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.