Det er torskedumt at sende uopnåelige mål for de kommende vandplaner i høring. I stedet burde vi bede EU om undtagelsesbestemmelser, skriver formanden for Agerskovgruppen i dette indlæg.
Af Jens Peter Aggesen, formand for Agerskovgruppen
Med de hidtidige vandplaner har vi lært, at politik og faglighed ikke altid følges ad. Det har også lært os, at den viden, man har på et givet tidspunkt, senere kan vise sig at være forkert og dermed udgøre en fare for den fremtidige udvikling. Og det, uanset om det er lykkedes at få befolkningen og et flertal af politikere med på ideen.
Derfor er der lige nu gode muligheder for – på baggrund af ganske sikker viden – at forebygge, at vi som land kommer til at stå med skægget i postkassen.
Jeg ser det som en oplagt mulighed, før de kommende vandplaner er endeligt formulerede og derfor endnu ikke er kommet i høring, at man i Danmark erkender, at de målsætninger, forskerne har foreslået, er fuldstændig urealistiske, uopnåelige og også unødvendige.
Bedre alternativ
I stedet for at sende vandplaner i høring med umulige målsætninger bør man fra dansk side ændre målsætningerne eller meddele EU, at der skal laves undtagelsesbestemmelser og/eller andre lande skal reducere deres belastning af det danske vandmiljø.
Regeringen vil aldrig komme i mål med disse helt urealistiske målsætninger, der udgør en total overbudsmålsætning uden nogen jordisk chance for at kunne opfyldes.
Hvis de varslede kvælstofreduktioner forsøges ført ud i praksis, kommer vi nemlig til at gå bodsgang til EU og lide den tort, at vi aldrig kommer til at kunne opfylde de målsætninger, vi selv har sat.
Og i øvrigt kommer det heller ikke til at virke, hvis man måler reduktionerne ude i havmiljøet eller tror, man ved hjælp af yderligere kvælstofreduktioner på landbrugsjorden i Danmark kan forhindre fremtidigt iltsvind omkring vore kyster.
Iltsvindet skyldes først og fremmest påvirkning fra andre lande, udledning og overløb fra renseanlæg samt flere andre forhold, blandt andet klimaforandringer.
Absurd
Jeg kan forstå på beregninger, der er udført af blandt andet Seges, at der skal braklægges cirka 1 million hektar, hvis vi skal opnå de ønskede reduktioner af den i forvejen ganske begrænsede kvælstofudledning til havmiljøet fra den danske landbrugsjord. Og hvis det skal ske ved hjælp af efterafgrøder, har vi simpelthen ikke jord nok i Danmark. Det er jo helt absurd.
Vi er allerede nu i en situation, hvor efterafgrødekravet lægger så stort beslag på landbrugsjorden, at kornhøsten reduceres voldsomt, og det vil kun medføre fældning af endnu mere skov i Amazonas.
At tvinge landbruget til at så endnu mere vårsæd på bekostning af de mere højtydende, ressourceeffektive og mere proteinholdige vinterafgrøder, bringer os ikke i den rigtige retning. Faktisk modsat, når det gælder klimaspørgsmålet, mens det blot sender os endnu længere ud på en umulig vandring i miljøhenseende.
Allerede nu har vi kæmpestore vanskeligheder med at udmønte de målsætninger, vi selv har stillet EU i udsigt, vi ville kunne opfylde. Det er som om, vi vil straffe os selv, bare fordi vi kan lide at afstraffe.
Uopnåeligt
Derfor synes vi i Agerskovgruppen, det er torskedumt at sende uopnåelige mål for de kommende vandplaner i høring. I stedet burde vi bede EU om undtagelsesbestemmelser i forhold til nogle umulige målsætninger om reduktion af udledning.
I EU griner de jo bare af os, fordi vi er så dumme at vedtage nogle uopnåelige – og politisk vedtagne – overbud, som vi ikke kan honorere.
Så længe vort eget bidrag til de kvælstofudledninger, vi kan måle i havmiljøet, kun udgør under 5-6 procent, vil vore tiltag på den danske landbrugsjord aldrig hjælpe nok. Ikke engang selvom vi lukkede landbruget i Danmark helt.
Der er i den grad brug for videnskabelig redelighed og en »second opinion«, inden vi konkretiserer de næste vandplaner. Så længe regeringen og embedsværket blot læner sig op ad de samme få »eksperter« i vandmiljøspørgsmål, vil de blot fortsætte i samme rille uden kontakt til virkeligheden.
Koordiner indsats
Et godt sted at begynde kunne være at sikre en koordineret og ensartet indsats blandt alle lande med udledninger til Østersøen og Nordsøen. Det er meningsløst, at et enkelt land afliver sit eget landbrug ved at måle effekten i det vand, der kommer fra andre lande, der ikke gør noget tilsvarende.
Det er ikke bare politisk dumt, det er også uvidenskabeligt.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.