Kun forbrugerne kan diktere landbrugsproduktionen

Vi landmænd har én eneste eksistensberettigelse: At producere det, der rent faktisk bliver efterspurgt. Giv os nu de optimale rammevilkår for at gøre dette i stedet for at opfinde alle mulige behov, der ikke findes i den virkelige verden.

Der er en grund til, at 11,3 procent af det danske landbrugsareal er økologisk: Større er efterspørgslen efter økologi simpelthen ikke, skriver Ann Louise Worsøe Jørgensen. Ann Louise Worsøe Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug.

Af Ann Louise Worsøe Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Klausholmvej 56, Brovst

Politikere, meningsdannere og såkaldt grønne organisationer står i kø for at kræve dit og dat af fremtidens landbrugsproduktion.

Så skal vi have mere økologi og plantebaseret kost, og så skal vi have mindre kødproduktion – ja, så skal vi have mere og mindre af alt muligt, som om vi er tilbage i Moskva før Murens fald, hvor det fra centralt hold blev bestemt, hvad virksomheder og fabrikker skulle producere.

Det er forbrugerne – og ingen som helst andre – der kan diktere, hvad vi landmænd skal producere. Sådan fungerer et frit marked. Vi har alle dage tilpasset vores produktion efter forbrugernes ønsker og gør det fortsat. Det er derfor, vi har så nemt ved at afsætte vores fødevareprodukter på både det nationale og internationale marked – det er jo ikke ligefrem sådan, at vores korn-, mejeri- og kødprodukter rådner op på store, hemmelige overskudslagre, der er tværtimod rift om danske landbrugsvarer!

Der er en grund til, at 11,3 procent af det danske landbrugsareal er økologisk: Større er efterspørgslen efter økologi simpelthen ikke – og når der produceres det halve udbytte, så skal prisen være det dobbelte. Varen kan ikke afsættes, derfor ingen økologisk ekspansion.

Findes ikke i den virkelige verden

Hvis man skal tro både OECD samt FN’s fødevareorganisation FAO, vil den internationale efterspørgsel efter kød stige i de kommende mange år. Så den der påstand om, at nu bør danske landmænd omstille deres produktion til noget, der intet har med kød at gøre for at efterkomme fremtidens efterspørgsel, lyder som en ekstrem dårlig plan. CO2-udledningen flytter da også blot et andet sted hen, hvor produktionen ikke er lige så effektiv.

Vi landmænd har én eneste eksistensberettigelse: At producere det, der rent faktisk bliver efterspurgt. Giv os nu de optimale rammevilkår for at gøre dette i stedet for at opfinde alle mulige behov, der ikke findes i den virkelige verden.

Så kan vi blive ved med at lave både velsmagende, sikre samt miljø- og klimavenlige fødevarer, som vi er kendt for her til lands.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også