Formand advarer om kvægmangel til afgræsning: - Vi har brug for et par hundredetusinder mere. Det ser altså svært ud

Som led i Grøn Trepart vil en betragtelig del af de dyrkede marker i Danmark blive taget ud af omdrift i fremtiden.

Denne store arealomlægning indebærer, at behovet for dyr på græs vil stige markant.

- Med den grønne trepart, hvor vi skal afgræsse yderligere 250.000 hektar, så skal vi bruge et par hundrede tusinde køer mere, og det ser altså svært ud. På landsplan er vi på under 60.000 køer nu, siger Jørn Bloch, formand for Kødkvægsforeningen Himmerland.

Naturpleje som driftsgren

Da der i sidste måned var Kødkvægsskue Nord i Messecenter Vesthimmerland i Aars, var Annita Svendsen fra Naturstyrelsen Himmerland og Per Egge Rasmussen fra Vesthimmerlands Kommune klar til at tale om projekt »Life IP Natureman – landmanden som naturforvalter«.

- Det er jo i høj grad vores målgruppe, der kommer her, så det er dejligt at være inviteret. Vi har mange budskaber med, sagde Annita Svendsen.

Først og fremmest kunne hun fortælle om de AMU-kurser i naturpleje som driftsgren, som udbydes af Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk. Her kan man blandt andet blive klogere på, hvordan man får økonomi i naturplejen.

- Det handler meget om at minimere sine udgifter og så køre i det her ekstensive gear, hvor man lader dyrene arbejde på arealerne så meget man kan og på den måde kan minimere udgifterne til tilskudsfoder og staldsystemer, understregede Annita Svendsen og fortalte at projektet hjælper med at fjerne de barrierer nogle dyreholderne oplever i forhold til tilskudsordninger og miljøkrav.

Det skal give mening

Jørn Bloch mener, det er vigtigt at sætte fokus på lempelse af miljøkrav og administrative benspænd, som han mener er afgørende for, at der i fremtiden vil være flere, der vil arbejde professionelt med naturpleje.

- Kommunerne stiller lige så mange krav til vores bedrift som til de store intensive griseavlere. Administrativt bliver det for tungt. Vi har behov for regler, der er til at leve med, siger han.

Den bedrift han har ansvaret for, lejer 30 hektar græsmark ved Vilsted Sø nær Løgstør af Naturstyrelsen. Statens regler siger imidlertid, at man højst kan få forlænget sin femårige græsningsaftale én gang, før arealet skal udbydes i offentligt udbud.

- Der er rigtig mange, der i dag byder meget for sådan et areal. Så forsvinder rentabiliteten, og det bliver i fremtiden ikke en driftsgren, vi kan leve af, mener Jørgen Bloch.

Han frygter, at han ikke får forpagtningen og ikke længere kan have dyrene dér, i forlængelse af egen mark.

- Skal vi til at køre 20 kilometer for at se til dyrene hver dag, bliver det uoverskueligt for os, pointerer Jørn Bloch.

Jørn Bloch er driftsleder på Tamu Vitskøl Kloster, et skolelandbrug, hvor der er cirka 50 hereford-dyr plus opdræt samt 30 får. Der afgræsses omkring 70 hektar, og dyrene kommer på stald om vinteren, sådan at eleverne kan lære at passe dyrene.

Græsning kræver stabilitet

Gennemsnittet for kødkvægsavlere i Danmark er under 10 dyr. Noget, der blev bekræftet på Kødkvægsskue Nord.

- Rigtig mange af udstillerne her på skuet har kødkvæg som hobby. De har dyr i stedet for at spille golf, lød det sigende fra Jørn Bloch.

Hvis målet om 250.000 græssende kreaturer skal nås, er der ifølge Jørn Bloch kun én vej.

- Vi kommer kun derop, hvis der er nok, der kan se, at de kan have et levebrød ved at have kødkvæg, og det er svært. Også selv om kødprisen er steget med 40 procent.

Grøn trepart åbner for flere dyr på græs

Annita Svendsen fra Naturstyrelsen har store forhåbninger til, at den grønne trepart vil skubbe til en udvikling, hvor naturpleje som driftsgren vil vinde frem.

- Jeg ser det som en åbning. Nu bliver der pludselig brug for at have dyr i landskabet. For med alle de arealer, der skal tages ud af omdrift, skal der jo ske noget andet på de arealer, siger hun.

Annita Svendsen håber, at flere unge vil finde et incitament til at flytte på landet i takt med, at landbrugsjorden tages ud af drift.

- Det kunne jo være oplagt med ekstensiv græsning med kvæg på i hvert fald nogle af de arealer, der fremover ikke længere skal dyrkes. Det ligger jo lige til højrebenet. Vi skal se på, hvordan vi kan understøtte, at unge mennesker får lyst til at have ammekøer eller at dem, der har køer nu, får mod og lyst til flere.

Ifølge Annita Svendsen behøver naturplejen ikke være forbeholdt de nøjsomme racer som skotsk højland, angus, galloway, dexter og hereford. Det gælder om at få alle kødkvægsracer på græs om sommeren – og gerne også malkekvæg.

- Malkekøer og deres opdræt har jo ikke været en del af naturplejen i mange år. Men vi skal se, om de ikke kan komme ud og arbejde på de mere frodige arealer – højbundsjordene. Det kan godt være, de kan spille en rolle. Vi skal have mobiliseret alle dyr. Det kunne være fantastisk, hvis der kom flere dyr i landskabet igen.