Den danske kvælstofpolitik flytter udledning af næringsstoffer til det mest følsomme tidspunkt

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring

Miljødebatten i Danmark har i høj grad haft fokus på landbrugets udledning af kvælstof.

Det har ført til, at politikerne gang på gang har ændret og strammet reglerne for at minimere kvælstofudledningen. På trods af alle disse tiltag har kvælstofudledningen været konstant igennem de seneste mere end 15 år, ifølge Novana-rapporterne. Rapporterne har indtil i år udelukkende vist den samlede årsudledning, som efter justering for de enkelte års udsving i nedbør ikke har ændret sig hverken op eller ned.

Restriktionerne har været mange: Allerede i 1990 reducerede man tilførslen af kvælstofgødning. Det ophørte, da Landbrugspakken gav mere gødning. Men som forventet gav heller ikke den ekstra mængde N-gødning fra Landbrugspakken nogen effekt på den samlede årsudledning. Derfor begyndte man med kvælstofbegrænsende virkemidler med efterafgrøder på helt op til 500.000 ha. Med samme resultat. Udledningen forblev stabil på omkring 55.000 ton – helt uden udsigt til nogensinde at nå de 38.300 tons, som nogle politikere mener, vi skal nå inden 2027.

Den danske vandmiljøtilstand ændrer sig heller ikke. Professor João Ferreira, New University of Lisbon, understreger, at der ikke er sket ændringer i vandets sigtedybde i fjordene siden 1980’erne, og at der kun er en begrænset forbedring i de åbne farvande til trods for 40 års indsats. Det vil heller ikke ændre sig, forudsiger han, fordi man fortsætter med den samme medicin, hvor man udelukkende fokuserer på kvælstof. Professoren pointerer, at der er en lang række presfaktorer, man skal fokusere på for at opfylde vandrammedirektivets krav og for at opnå en forbedring af vandmiljøet.

Det danske vandmiljø er altså ikke forbedret af den førte politik, og trods advarsler er politikken ikke ændret. Nu viser det sig, at tilstanden faktisk er blevet forværret.

Øjenåbneren

I Novanas rapport for 2020 (dec. 2021) optrådte en ny tabel. Den viser en årstidsdifferentiering for udledning af kvælstof fra 1984 til 2020. Det blev en øjenåbner for Bæredygtigt Landbrug.

Årsudledningen var stadig den samme, men fra omkring 2009, hvor der blev skruet op for efterafgrøderne, og hvor vintergrønne marker ikke længere kunne tælle med, begyndte forårsudledningen (af kvælstof) at stige. Set over de seneste 10 år er den steget signifikant. Udledning faldt så tilsvarende i efterårs- og vintermånederne.

Det er katastrofalt, da forårsudledning har en meget mere negativ effekt på miljøet end efterårs- og vinterudledning.

Efterafgrøder udvintrer eller pløjes ned i løbet af vinteren. Så er marken sort, og der er intet til at holde på næringsstofferne i februar, marts og det meste af april, hvorefter vårafgrøderne begynder at få rodudvikling til at optage næringsstoffer.

Anderledes med vintersæden. Den tager fat om efteråret og optager næringsstoffer hele vinteren, så snart vejret er lidt mildt. Når foråret kommer, er planterne parat til at tage rigtigt for sig af næringsstofferne. De voksende planter efterlader meget færre næringsstoffer til udvaskning. Planterne er store nok til at tage næringsstofferne til sig og vokser af dem. Til glæde for miljøet, produktionen og fotosyntesen, det vil sige CO2-optaget.

Skiftet i sæsonvariationen for udledning kom altså, da politikerne tvang landmændene til at så så mange efterafgrøder, at man måtte skifte fra vintersæd til vårsæd.

Konsekvensen af det fejlslagne

Den danske efterafgrødepolitik har med den nye Novana-tabel vist sig at være katastrofal og må derfor øjeblikkeligt ændres.

Den førte kvælstofpolitik er katastrofal for miljøet, da den flytter udledning af næringsstoffer til det mest følsomme tidspunkt på året.

Politikken er også katastrofal for markens udbytter og dermed for produktionen, da vinterafgrøderne giver et langt større udbytte end vårafgrøderne. Det kan det miljø- og klimavenlige danske landbrug ikke være bekendt i en verden på randen af en fødevarekrise.

Politikerne kan nå at ændre disse alvorlige konsekvenser allerede fra næste høstår. Men de skal beslutte sig nu.

- Den førte kvælstofpolitik er katastrofal for miljøet, da den flytter udledning af næringsstoffer til det mest følsomme tidspunkt på året

 

- Det danske vandmiljø er altså ikke forbedret af den førte politik, og trods advarsler er politikken ikke ændret. Nu viser det sig, at tilstanden faktisk er blevet forværret

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.