Af professor og institutleder Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Jeg blev i en artikel til Effektivt Landbrug den 18. marts 2022 (og her i avisen uge 12, red.) interviewet om potentialet for at landbruget kan bidrage til at opfylde klimaforpligtelserne via kulstoflagring i jord som en del af EU’s carbon farming initiativ.
Jeg er særdeles skeptisk overfor realismen i dette.
Jeg udtalte mig også skeptisk overfor kulstoflagringspotentialet ved conservation agriculture (CA), og det er jeg efterfølgende blevet kritiseret for af blandt andre Henrik Terp i et læserbrev den 18. marts. Det har været anført, at mine udtalelser er i direkte modstrid med en videnssyntese om CA udgivet af AU-DCA i 2020 og med mine egne tidligere udtalelser. Jeg vil derfor begrunde min skepsis overfor kulstoflagring via CA.
Har ny dokumentation
Vi har efterhånden rigtig god dokumentation for, at ændret jordbearbejdning fra pløjning til direkte såning ikke i sig selv øger det samlede lager af kulstof i jorden under vores klimaforhold. Der sker derimod en omfordeling af kulstofindholdet, så en større del er i jordens overfladiske lag, men det modsvares af et fald længere nede i jorden. I vidensyntesen om CA fra 2020 fremgik, at foreløbige resultater fra vores langvarige forsøg (17 år) med CA på to lokaliteter i Danmark viste en effekt af direkte såning, der var tæt på signifikant.
Vi har nu endeligt fået opgjort og publiceret disse resultater, og de viser desværre, at der langt fra er signifikant effekt af jordbearbejdning (direkte såning) på jordens kulstofindhold.
Effekt af nedmuldning og efterafgrøder fordufter
De andre elementer i CA er fastholdelse af halm i marken og dyrkning af efterafgrøder. Her har jeg selv tidligere argumenteret for, at disse virkemidler vil øge jordens kulstoflager, og det fremgår også af vidensyntesen om CA.
Vores nye forskning viser dog, at øget halmnedmuldning og dyrkning af efterafgrøder primært øger jordens kulstoflager i de første 10 år efter, at tiltagene er sat i værk. Stigningen i jordens kulstoflager i denne periode er helt i overensstemmelse med, hvad der angives i videnssyntesen om CA.
Problemet i mine øjne er, at der ikke efter 10 år er nogen væsentlig yderligere stigning selv om halmnedmuldning og efterafgrøder fastholdes. Disse tiltag virker derfor på kort sigt, men har ingen langsigtet effekt – og kan derfor ikke indregnes som virkemidler til at løse landbrugets langsigtede klimaforpligtelse. Tværtimod vil det opbyggede kulstoflager forsvinde igen, hvis brug af halmnedmuldning eller efterafgrøder ophører.
Fokus flyttes fra metan og lattergas
Henrik Terp fremfører i sit læserbrev, at CA kan reducere lattergasudledninger. Dette er der ikke entydig dokumentation for. Internationale studier viser, at effekten af jordbearbejdning på lattergas afhænger meget af, hvor våd jorden er ved gødskningen. Samtidig er der god dokumentation for, at efterafgrøder, som er en væsentlig del af CA, er en betydelig kilde til lattergasudledninger. Dette er helt klart et område, hvor der er brug for yderligere forskning, således at CA kan udvikles til at blive et værktøj til at reducere lattergasudledningerne.
Min primære indvending mod EU kommissionens fokus på carbon farming går faktisk ikke så meget på, at det er svært at dokumentere et øget kulstofoptag i landbrugsjord med det dyrkningsforanstaltninger, der er i spil.
Min hovedbekymring er, at vi mister fokus på at reducere landbrugets udledninger af lattergas og metan. Disse gasser indgår nemlig ikke eksplicit i kommissionens udspil om carbon farming, men i dansk sammenhæng vil det være disse udledninger som landbruget i en fremtidig regulering (inden 2030) vil blive målt på.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.