Af Hans Jørgen Buchberg, Rosengade 10, 4400 Kalundborg
Det er midsommer, det skal vi fejre.
Dagen er fyldt med fred her til lands,
det har krævet mod og sejre.
Vi synger din smukke midsommersang med ærbødighed og glæde,
dit bål gi’r os varme aftenen lang,
det er skønt at være til stede.
Heksen er fløjet fra bålets top
med sin kost og sin høje hat.
Børnene løber i fuld galop
og råber og leger tagfat.
Alle er glade og hygger sig
ved flammernes rødgule emalje.
Kære Sct. Hans, vi elsker dig,
du fortjener den flotteste medalje.