bannerPos

Det kræver viden at mindske madens klimaaftryk

Debatindlæg

09-08-2019 09:53
Richard Nielsen har, lidt bagvendt måske, alligevel en pointe i sit læserbrev. Nemlig, at hvis vi vil ændre noget for klimaet med vores madvaner, så kræver det viden. Det skriver økologformand Per Kølster i et svar til et tidligere læserbrev i avisen.

Af Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, Gershøjvej 89, 4070 Kirke Hyllinge

I et læserbrev i avisen forleden beskylder Richard Nielsen, maskiningeniør og fritidslandmand fra Vamdrup i Sydjylland, københavnerne for at være uvidende. Specifikt københavnernes viden om økologisk mad, som ifølge Richard Nielsen er klimafjendsk og i øvrigt kræver større arealer og derfor mindre plads til natur og biodiversitet.

Når man sådan kategoriserer en stor del af befolkningen, som uvidende, så skader det ikke troværdigheden og vægten af argumenterne, hvis man selv har nogenlunde tjek på fakta. Derfor vil jeg gerne berige Richard Nielsen og »Nationens« øvrige læsere med en smule fakta om økologi og klima.

Klimatryk pr. kg mad det samme

Økologer er ikke i mål med klimaet endnu, men ifølge forskere har økologer fat i mange af de nødvendige løsninger. Forskere konkluderer enstemmigt, at økologisk landbrug har en lavere udledning af klimagasser pr. hektar. Når økologer, ikke anvender pesticider og høje gødningsniveauer, er udbyttet i marken mindre. Så når man måler klimaaftrykket pr. kg. mad, ligger økologiske og konventionelle landbrug, for langt de fleste varer på samme niveau i dag. Det konkluderer Aarhus Universitet på baggrund af livcyklus-analyser af landbrugsprodukter på tværs af flere europæiske lande.

Og så sent som i denne uge kom FN’s klimapanel med en ny rapport, som fremhæver økologisk landbrug som en del af løsningen for klimaet. Vi er langt fra i mål med vores klimaindsats, og der skal så meget mere til, men økologien bidrager med mange af de vigtige løsninger med større græsarealer og færre husdyr pr. hektar.

Klogt at spise mere grønt

Samlet set har dansk landbrug, uanset om det er med eller uden det røde Ø-mærke, lang vej at gå for at blive klimadukse. Mad og landbrug fylder i dag en tredjedel af danskernes gennemsnitlige, årlige CO2-udledning.

Og på den måde har Richard Nielsen, lidt bagvendt måske, men alligevel en pointe i sit læserbrev. Nemlig, at hvis vi vil ændre noget for klimaet med vores madvaner, så kræver det viden. Og mens vi venter på ny viden, så får den p.t. tilgængelige viden mange københavnere og mange andre danskere over hele landet i øvrigt til at efterspørge økologisk og grøn mad i stadig større stil. Fordi de ved at det af mange grunde er klogt at spise mere grønt, og at de med økologien undgår pesticidrester i maden og i drikkevandet. Fordi de ved, at de økologiske dyr kommer ud under åben himmel. Fordi de ved, at i økologisk landbrug er der langt færre dyr, og at når man producerer og spiser mindre kød, så gavner det klimaet og kræver mindre plads til produktion af foder.

Stadig meget at lære

At sænke vores mad-klimatryk i Danmark kræver viden og vilje til at ændre adfærd. I dansk økologi er vi både selvkritiske og ydmyge overfor det faktum, at vi og det samfund, vi er en del af, stadig har meget at lære, før vi har skabt et CO2-neutralt fødevaresystem. At nå dertil kræver både viden, oplysning og selverkendelse. Hos bonde som kunde.

Demo kan hjælpe til valg af såmaskine

VKST viser et bredt udsnit af nye såmaskiner på en stor sådemo tirsdag den 3. september på Ny Lellinge ved Køge.

Sådan forebygger du havrerødsot i vintersæd

Fra 16. september kan forekomsten af bladlus i vinterbyg og -hvede i tidligt såede marker i milde områder følges. Bladlusene kan overføre havrerødsotvirus, oplyser Seges.

Høstdagene skal prioriteres

Høsten er i disse dage udfordret af regn og en ustabil vejrudsigt. Det kræver øget omtanke og fokus for bedst muligt resultat. Planteavlskonsulent giver gode råd til fokusområder.

Flottere smågrise og tilvækst på op imod 550 gram på nordjysk bedrift

Grisene har det godt på Nørregaard i Nordjylland. En del af æren tillægger gårdejer Ole Mathiasen sit samarbejde med DLG og Vilofoss, der har ført til et skifte af foder og mineralblandinger til smågrisene. Mavesundheden er gennem det seneste år forbedret, og tilvæksten er steget fra 480 gram til op imod 550 gram pr. dag.

KMP-fuldfoderanalyse – et billigt men godt alternativ til kemiske analyser

For at sikre sig, at fuldfoderet konstant holder den samme kvalitet, er det muligt at få foretaget en hurtig og billig analyse på Seges’ laboratorie i Skejby.

Majsen har rejst sig

Tilbage i maj måned stod væksten stille i majsen på grund af kulde, men kvælstoffet var stadig tilgængeligt i jorden, da vi fik vand og varme - og så gik det stærkt.
Side 1 af 1607 (32122 artikler)Prev1234567160516061607Next