bannerPos

Det kræver viden at mindske madens klimaaftryk

AF: DEBATINDLÆG

09-08-2019 09:53
Richard Nielsen har, lidt bagvendt måske, alligevel en pointe i sit læserbrev. Nemlig, at hvis vi vil ændre noget for klimaet med vores madvaner, så kræver det viden. Det skriver økologformand Per Kølster i et svar til et tidligere læserbrev i avisen.

Af Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, Gershøjvej 89, 4070 Kirke Hyllinge

I et læserbrev i avisen forleden beskylder Richard Nielsen, maskiningeniør og fritidslandmand fra Vamdrup i Sydjylland, københavnerne for at være uvidende. Specifikt københavnernes viden om økologisk mad, som ifølge Richard Nielsen er klimafjendsk og i øvrigt kræver større arealer og derfor mindre plads til natur og biodiversitet.

Når man sådan kategoriserer en stor del af befolkningen, som uvidende, så skader det ikke troværdigheden og vægten af argumenterne, hvis man selv har nogenlunde tjek på fakta. Derfor vil jeg gerne berige Richard Nielsen og »Nationens« øvrige læsere med en smule fakta om økologi og klima.

Klimatryk pr. kg mad det samme

Økologer er ikke i mål med klimaet endnu, men ifølge forskere har økologer fat i mange af de nødvendige løsninger. Forskere konkluderer enstemmigt, at økologisk landbrug har en lavere udledning af klimagasser pr. hektar. Når økologer, ikke anvender pesticider og høje gødningsniveauer, er udbyttet i marken mindre. Så når man måler klimaaftrykket pr. kg. mad, ligger økologiske og konventionelle landbrug, for langt de fleste varer på samme niveau i dag. Det konkluderer Aarhus Universitet på baggrund af livcyklus-analyser af landbrugsprodukter på tværs af flere europæiske lande.

Og så sent som i denne uge kom FN’s klimapanel med en ny rapport, som fremhæver økologisk landbrug som en del af løsningen for klimaet. Vi er langt fra i mål med vores klimaindsats, og der skal så meget mere til, men økologien bidrager med mange af de vigtige løsninger med større græsarealer og færre husdyr pr. hektar.

Klogt at spise mere grønt

Samlet set har dansk landbrug, uanset om det er med eller uden det røde Ø-mærke, lang vej at gå for at blive klimadukse. Mad og landbrug fylder i dag en tredjedel af danskernes gennemsnitlige, årlige CO2-udledning.

Og på den måde har Richard Nielsen, lidt bagvendt måske, men alligevel en pointe i sit læserbrev. Nemlig, at hvis vi vil ændre noget for klimaet med vores madvaner, så kræver det viden. Og mens vi venter på ny viden, så får den p.t. tilgængelige viden mange københavnere og mange andre danskere over hele landet i øvrigt til at efterspørge økologisk og grøn mad i stadig større stil. Fordi de ved at det af mange grunde er klogt at spise mere grønt, og at de med økologien undgår pesticidrester i maden og i drikkevandet. Fordi de ved, at de økologiske dyr kommer ud under åben himmel. Fordi de ved, at i økologisk landbrug er der langt færre dyr, og at når man producerer og spiser mindre kød, så gavner det klimaet og kræver mindre plads til produktion af foder.

Stadig meget at lære

At sænke vores mad-klimatryk i Danmark kræver viden og vilje til at ændre adfærd. I dansk økologi er vi både selvkritiske og ydmyge overfor det faktum, at vi og det samfund, vi er en del af, stadig har meget at lære, før vi har skabt et CO2-neutralt fødevaresystem. At nå dertil kræver både viden, oplysning og selverkendelse. Hos bonde som kunde.

Ny model med sælgerpantebreve er godt nyt for unge landmænd

Det bliver lettere at etablere sig som selvstændig, når man kan finde finansiering i egne rækker, vurderer Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer. Hun roser regeringens model, som gør det muligt at udstede sælgerpantebreve og udskyde en del af skatten.

Kære minister, genovervej Kalø

I en tid med stor fokus på arealanvendelse vil vi bede miljøministeren om at genoverveje et ophør af landbrugsdriften på Kalø Gods, som er noget af Djurslands bedste og dermed mest værdifulde landbrugsjord.

Sådan rykker du bundlinjen

Arbejd med dig selv og din adfærd, hvis du vil skabe rammerne for en bedre bundlinje, lød et af budskaberne på en økonomikonference.

Tidlig såning bliver gjort mere attraktivt som alternativt virkemiddel

Efter længere tids pres så bliver omregningsfaktoren for tidlig såning af vinterafgrøder ændret. Tidlig såning af to hektar kan fremover erstatte en hektar efterafgrøder.

Conservation agriculture øger biodiversiteten

Forsøg viser, at dyrkning efter principperne i conservation agriculture (CA) betyder større andel af insekter i markerne, end hvis jorden pløjes eller harves.
Side 1 af 1721 (34405 artikler)Prev1234567171917201721Next