bannerPos

Landmænd er Danmarks CO2-helte

AF: DEBATINDLÆG

15-01-2020 09:00
I Danmark har vi bevæget os ind på et mønster, hvor halvdelen af vores el kommer fra vind, og når det ikke blæser, fra kul og træ, vi henter langt væk. Vi ville være et pænere fyrtårn, hvis kul og oversøisk træ blev byttet ud med biogas lavet af vores eget affald, mener denne læserbrevsskribent.

Af : Anker Jacobsen, civ. ing., dir. i Ammongas A/S

Som omtalt i Effektivt landbrug skal et klimapartnerskab med direktør Jais Valeur i spidsen se på mulighederne for at reducere CO2 fra landbrug. I den forbindelse er det vigtigt at gøre sig klart, at i modsætning til alle andre erhvervsområder og samfundet i øvrigt, så fjerner landbruget CO2, endog i meget store mængder, og langt mere end de producerer.

Opgaven for partnerskabet bør således være ”at optimere CO2-fjernelsen under skyldig hensyntagen til værdiskabelse og hensyn til det øvrige samfund m.v.”  Og altså se på CO2-balancen som et regnskab med både debet og kredit.

I hele verden er det så, at alverdens organismer danner CO2, men det er kun grønne blade, nåle og alger, der spiser CO2 ( og samtidig producerer ilt og sukker m.v.). Ydermere er det så, at en brakmark eller uproduktiv skov netto fjerner nul CO2, idet det dannede organiske stof rådner på stedet og herunder sender det absorberede kulstof tilbage i luften som CO2. Vedrørende denne sandhed er der dog nogle små modifikationer, beroende på, om der netto opbygges eller fjernes kulstof fra jorden.

Overraskende mængder

Det er til gengæld overraskende store mængder CO2 et landbrug kan fjerne fra jordens overflade. En hvedemark, hvorfra der produceres (fjernes) 10 ton hvede /ha, fjerner samtidig 15 ton CO2, og meget mere hvis der er tale om roer og kløvergræs m.v.

Et brug på 200 ha. fjerner således årligt brutto 3000 ton CO2 brutto, hvorfra selvfølgelig fragår traktor og kunstgødning m.v., men det er i den forbindelse småting.

Er der dyr på gården, bliver balancen naturligvis noget mere broget. Forestiller man sig hele landbruget, inklusiv jord og stalde m.v. puttet ind i en kasse, vil de dyr der fjernes fra kassen, for eksempel slagtesvin, bidrage positivt med ca. 2,5 kg. fjernet CO2 pr. kg. gris. Ligeledes vil en evt. produktion af biogas vægte meget positivt. Hvorimod gylle der ikke straks sendes til et biogasanlæg producerer den stærke drivhusgas metan, der så vægter stærkt negativt på balancen. Ligeledes vil køer give et positivt bidrag fra kød og mælk, men negativt fra deres bøvser.

Helt overordnet må menneskeheden imidlertid glæde sig over, at landbruget findes. Uden dette ville mennesker og dyr hurtigt dø af CO2, iltmangel og sult.  

Glemmer det positive

Men tingene kan altid gøres bedre, og det kan landbrugets netto CO2-fjernelse også. Men glemmer man den positive side på skålvægten, vil konklusionen jo være, at vi blot skal nedlægge alle landbrug, for så sker der ingen CO2 produktion, og det er jo helt galt.

Det der skal gøres er således at fremme produktionen mest muligt under skyldig hensyntagen til værdi og kundeønsker m.v. og samtidig prøve at minimere de unødvendige kilder til CO2-produktion. Her er biogas nok ”den skarpeste kniv i skuffen.” Ikke alene giver den en hårdt tiltrængt, kulstofholdig, ren energikilde, uden hvilken en fossilfri omstilling vil være næsten umulig. Men i kraft af at den støvsuger samfundet for affald, der på ukontrolleret vis rådner og herunder producerer stærke drivhusgasser, er biogassen super.

Hvad vi gør i Danmark, bliver der også set på fra udlandet, og her er biogasproduktion (som vindmøllerne ) et super eksempel til efterlevning, da alle lande har affald, som de rigtig gerne vil af med.

I Danmark har vi bevæget os ind på et mønster, hvor halvdelen af vores el kommer fra vind, og når det ikke blæser, fra kul og træ, vi henter langt væk. Vi ville være et pænere fyrtårn, hvis kul og oversøisk træ blev byttet ud med biogas lavet af vores eget affald.   

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

I år mangler rapsen allerede bor

- Den megen nedbør har nedvasket bor i jorden til under rodzonen og bor er afgørende for vinterrapsens strækning og blomsterdannelse, lød det på planteværnsmøde i mandags.

Den nye McCormick X7-traktor klar til levering

På den store engelske landbrugsudstilling Lamma Show i Birmingham i januar måned lancerede McCormick deres nye X7-traktorserie. Nu er maskinerne klar til levering i Danmark.

Sumas opsiger sin Deutz-Fahr forhandling

Karsten Nielsen, som ejer maskinforretningen Sumas lidt syd for Aalborg, har taget en dyb indånding og opsagt sin Deutz-Fahr forhandling. I stedet for har han indledt et samarbejde med Fendt-specialisten TBS Maskinpower, som lejer sig ind hos Sumas og starter afdelingen TBS-Suldrup.

Forlænger ansøgningsrunden for minivådområder

Ovenpå sagen om fejl i potentialekortet giver fødevareminister Mogens Jensen (S) nu landmænd og konsulenter ekstra tid til at finde ud af, hvor der kan placeres flere minivådområder rundt omkring i Danmark

Velas leverer rekordindtjening i fusionsår

Landets største rådgivningsvirksomhed inden for landbruget, Velas, har løftet indtjeningen betydeligt og kommer ud af 2019 med et resultat på 8,4 millioner kroner.

Åbent hus landet over

I denne weekend og de kommende weekender afholdes en række åbent-hus-arrangementer hos din lokale maskinhandler.

- Vi afventer politiets undersøgelse

Vi afventer politiets undersøgelse, siger Kim Heiselberg i kølvandet på en artikel i Avisen Danmark, hvor en blodprøve i en besætning under det såkaldte røde kontrolsystem (det vil sige en avls- eller opformeringsbesætning) skulle have været testet for PRRS, men hvor analysen angiveligt blev aflyst af en ledende medarbejder i Seges.
Side 1 af 1782 (35631 artikler)Prev1234567178017811782Next