Af Torben Vagn Rasmussen, Nordskovvej 3a, 4681 Herfølge
Tak for lederen i avisen 19/12.
Livgivende zombier
Her får vi at vide, at Nationalbankens analytikere er bekymrede for ressourcespild i landets små virksomheder, herunder landbruget.
Der er hård konkurrence i de fleste brancher. Qua vort privatkapitaliske system har vi frihed til at indrette vor tilværelse og blive at kæmpe eller finde på noget andet at leve af.
At finde zombier blandt små virksomheder er som at lede efter spildkorn efter mejetærskeren. Det bliver til meget lidt.
Derimod kunne Nationalbanken med fordel analysere ressourcespild i landets største zombie, nemlig den offentlige sektor.
Det er cirka 55 procent af landets BNP, der omfordeles via skatter. Ingen gren kan gå fallit, fejlinvesteringer, slendrian og svindel dækkes af merbevillinger.
De senere års skandaler med fejlslagne IT systemer, ikke fungerende Styrelser, overskridelser på anlægsprojekter, administrative overbygninger, stort sygefravær er en liste så lang som et ondt år.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.